Topfed tirsdagtræning

Det er efterhånden længe siden, vi har været i Undine på vores sædvanlige tirsdag aften, og det var egentlig heller ikke fordi, jeg rigtig orkede, da jeg først var landet hjemme, men heldigvis kom vi af sted, og vi havde en superfed træning!

Selma og jeg arbejdede videre med frontpositionen, både indtagelsen og bevægelsen, og i forlængelse af det gik vi videre med step. Jeg kan virkelig se nu, hvor vigtigt det er at vedligeholde alle tre elementer, så den ene af dem ikke skrider.
Som lidt afveksling gik vi videre med One-Two. One på verbalt signal og Two på kropssignal - der går ikke lang tid, før vi er klar til at sætte verbalt signal på Two også.
Follow har ligget stille de sidste par træninger, men vi tog den op igen i går, og jeg skal love for, at Selma har tænkt over den i mellemtiden, for indtagelsen var SÅ flot, og den sidelæns virkelig, virkelig god!
Omkring kom vi også videre med, og hvor der mandag ikke var de store fremskridt, syntes jeg, jeg så nogle i går, så den skal også nok blive rigtig fin.




Molly og jeg tog også fat i frontpositionen, både indtagelse og bevægelse, inspireret af planlægningskurset i søndags. Det varer ikke længe, før vi så småt er klar til at gå i gang med bevægelse.
Lidt nørderi i positionerne, Heel og Fu, varmede vi op med, før vi gav os i kast med lektien fra Anja til næste gang.
Det går bedre og bedre med bevægelse til musikken og ikke mindst accept af skævheder og at trække vejret!!  Det ER svært at acceptere, og det ER svært ikke at tage godbidderne i hånden, men vi fik lavet starten, dvs 30-40 sekunder, 5 gange.

Kommentarer