Jeg forlænger min hvalpebarsel i al evighed...
... eller det ville jeg i hvert fald elske at gøre. Desværre går det nok ikke rigtig, hvis jeg også skal have råd til at lave de ting med hundene, som jeg gerne vil.
Heldigvis har jeg stadig fri fire dage endnu, og jeg nyder det i fulde drag - dog går tiden alt, alt for hurtigt, og jeg når ikke det halve af det, jeg gerne vil. Men vi når nok det hele med tiden, og lige nu er miljøtræning, socialisering og alene hjemme-træningen i højsædet.
I dag startede vi med at drikke kaffe og spise morgenmad i Sannes have, da vi så igen kunne kombinere fremvisning og nus af vidunderet med miljøtræning, og da Sanne kan diske op med et stk kat, var det ideelt at ses på den måde. At solen samtidig skinnede, og det var dejlig varmt, gjordet det bestemt ikke til en dårligere beslutning.
Selma startede med at tøffe rundt i Sannes have, og hun fik undersøgt og snuset. Da Buller dukkede op, skulle de begge lige se hinanden an: Buller skød ryg, Selma snusede, kiggede væk og gik væk - super! Efter kort tid skulle Selma lige prøve at se, om ham Buller stadig ikke ville snakke - dét ville han bestemt ikke! Selma kom for tæt på, Buller skød ryg, hvæsede og langede en pote med skarpe kløer ud. Selma sprang tilbage og peb. De fik begge ret hurtigt rystet episoden af sig, og resten af formiddagen forløb i fred og fordragelighed - med 1 meters sikkerhedsafstand. Jeg håber, Selma har lært, at katte er søde, rare og fredelige, hvis man bare lader dem være i fred. Vi må gentage succesen for at få flere af den slags oplevelser på socialiseringskontoen. Efter yderligere nus og opdagelse i haven, fandt Selma sig en plads i skyggen, hvor hun lagde sig til at sove. Det er superfedt, at hun har roen til bare at lægge sig - det skal vi arbejde benhårdt på at bevare.
Det blev også til lidt træning her til eftermiddag: Almindelig kontakttræning og Jesusøvelsen går supergodt, og Selma holder øjenkontakt længere og længere, og de fleste gange kigger hun end ikke på mine hænder, når de kommer ud til siden - jeg er meget imponeret over den lille superstjerne. Selvkontroløvelserne med hhv godbid i hånden og trækketov, som hun ikke skal tage, før hun får lov, går ikke helt så flyvende, men de går stadig rigtig fint. Hun har forstået, hvad der skal til for at hånden med godbidden åbner sig, men hun er ikke der endnu, hvor hun trækker sig uden at forsøge at få den op først. Trækketovet hopper hun ikke efter, og der går selve kontroldelen faktisk rigtig fint, men hun er en ivrig trækker, der helst ikke giver slip på byttet - heller ikke selvom, trækketovet bliver slapt. Så her må jeg enten nedgradere trækketovet eller opgradere de godbidder, jeg prøver at bytte med. Det er bare lidt svært med godbidder i øjeblikket, da hun har fået dårlig mave - formentlig af for lidt foder og for mange pølser og fiskeboller, så jeg tror, jeg starter med at nedgradere trækketovet.
Alene-hjemmetræningen ville jeg egentlig gerne være nået noget længere med, men jeg er fortrøstningsfuld, for de små skridt, vi har taget, er gået godt. I dag er jeg af flere omgange gået ud af døren for at gå i hhv postkassen og ned i haven med Molly - vi taler ikke mere end mellem 30 og 60 sekunder, men der har været 100% succes, hvilket er det vigtigste. I morgen må vi dog ud over stepperne med lidt længere og flere stræk.
Egentlig var "gå på mærkelige underlag-træningen" skudt lidt i min planlægning, men da Selma var vågen i et længere stræk her til aften, tog vi bageristen frem for at se, hvad hun sagde til at gå på den. Som med alt andet, jeg indtil videre har præsenteret hende for, var hun fuldstændig uimponeret og valgte bare at gå frem og tilbage over den, som om hun aldrig havde foretaget sig andet. Hun er virkelig en robust og sej, lille hundepige - Henriette har i dén grad givet kuldet en god ballast.
Heldigvis har jeg stadig fri fire dage endnu, og jeg nyder det i fulde drag - dog går tiden alt, alt for hurtigt, og jeg når ikke det halve af det, jeg gerne vil. Men vi når nok det hele med tiden, og lige nu er miljøtræning, socialisering og alene hjemme-træningen i højsædet.
I dag startede vi med at drikke kaffe og spise morgenmad i Sannes have, da vi så igen kunne kombinere fremvisning og nus af vidunderet med miljøtræning, og da Sanne kan diske op med et stk kat, var det ideelt at ses på den måde. At solen samtidig skinnede, og det var dejlig varmt, gjordet det bestemt ikke til en dårligere beslutning.
Selma startede med at tøffe rundt i Sannes have, og hun fik undersøgt og snuset. Da Buller dukkede op, skulle de begge lige se hinanden an: Buller skød ryg, Selma snusede, kiggede væk og gik væk - super! Efter kort tid skulle Selma lige prøve at se, om ham Buller stadig ikke ville snakke - dét ville han bestemt ikke! Selma kom for tæt på, Buller skød ryg, hvæsede og langede en pote med skarpe kløer ud. Selma sprang tilbage og peb. De fik begge ret hurtigt rystet episoden af sig, og resten af formiddagen forløb i fred og fordragelighed - med 1 meters sikkerhedsafstand. Jeg håber, Selma har lært, at katte er søde, rare og fredelige, hvis man bare lader dem være i fred. Vi må gentage succesen for at få flere af den slags oplevelser på socialiseringskontoen. Efter yderligere nus og opdagelse i haven, fandt Selma sig en plads i skyggen, hvor hun lagde sig til at sove. Det er superfedt, at hun har roen til bare at lægge sig - det skal vi arbejde benhårdt på at bevare.
Da det var varmt i dag, og stakkels Molly er blevet forsømt lidt de sidste dage, valgte jeg at fylde vand i bassinet til hende - der gik ikke lang tid, før Selma ville deltage i festen, så det har hun også stiftet bekendtskab med i dag, og det faldt bestemt i den lille smuklings smag. Næsten hver gang hun har været i haven efterfølgende, er hun løbet hen til bassinet og har forsøgt at komme op.
Det blev også til lidt træning her til eftermiddag: Almindelig kontakttræning og Jesusøvelsen går supergodt, og Selma holder øjenkontakt længere og længere, og de fleste gange kigger hun end ikke på mine hænder, når de kommer ud til siden - jeg er meget imponeret over den lille superstjerne. Selvkontroløvelserne med hhv godbid i hånden og trækketov, som hun ikke skal tage, før hun får lov, går ikke helt så flyvende, men de går stadig rigtig fint. Hun har forstået, hvad der skal til for at hånden med godbidden åbner sig, men hun er ikke der endnu, hvor hun trækker sig uden at forsøge at få den op først. Trækketovet hopper hun ikke efter, og der går selve kontroldelen faktisk rigtig fint, men hun er en ivrig trækker, der helst ikke giver slip på byttet - heller ikke selvom, trækketovet bliver slapt. Så her må jeg enten nedgradere trækketovet eller opgradere de godbidder, jeg prøver at bytte med. Det er bare lidt svært med godbidder i øjeblikket, da hun har fået dårlig mave - formentlig af for lidt foder og for mange pølser og fiskeboller, så jeg tror, jeg starter med at nedgradere trækketovet.
Alene-hjemmetræningen ville jeg egentlig gerne være nået noget længere med, men jeg er fortrøstningsfuld, for de små skridt, vi har taget, er gået godt. I dag er jeg af flere omgange gået ud af døren for at gå i hhv postkassen og ned i haven med Molly - vi taler ikke mere end mellem 30 og 60 sekunder, men der har været 100% succes, hvilket er det vigtigste. I morgen må vi dog ud over stepperne med lidt længere og flere stræk.
Egentlig var "gå på mærkelige underlag-træningen" skudt lidt i min planlægning, men da Selma var vågen i et længere stræk her til aften, tog vi bageristen frem for at se, hvad hun sagde til at gå på den. Som med alt andet, jeg indtil videre har præsenteret hende for, var hun fuldstændig uimponeret og valgte bare at gå frem og tilbage over den, som om hun aldrig havde foretaget sig andet. Hun er virkelig en robust og sej, lille hundepige - Henriette har i dén grad givet kuldet en god ballast.
Stakkels Molly bliver lidt forsømt i øjeblikket, men det er egentlig lidt med vilje, jeg ikke har trænet med hende, da hun også skal have tid til at vænne sig til den nye situation.
Hvis der har været nogen hjemme til at tage sig af Selma imens, har jeg taget en god, lang tur på engen alene med Molly om aftenen, og hun får også stadig sin morgentur sammen med Thomas alene hver morgen. Indtil videre har alt, jeg har lavet med Selma udefor matriklen, været uden Molly, hvilket er et helt bevidst valg fra min side. Jeg vil gerne have, at de begge kan færdes uden den anden, og jeg vil gerne kunne tage af sted med den ene, uden den anden går i spåner over ikke at komme med. Det betyder også, at Molly ikke oplever det samme, som hun plejer, i øjeblikket, men det tror jeg nu, er meget sundt, når der pludselig flytter nyt familiemedlem ind. De er stadig utroligt gode sammen, og i går aften lå de så fint og sov tæt sammen - virkelig dejligt at opleve.
Hvis der har været nogen hjemme til at tage sig af Selma imens, har jeg taget en god, lang tur på engen alene med Molly om aftenen, og hun får også stadig sin morgentur sammen med Thomas alene hver morgen. Indtil videre har alt, jeg har lavet med Selma udefor matriklen, været uden Molly, hvilket er et helt bevidst valg fra min side. Jeg vil gerne have, at de begge kan færdes uden den anden, og jeg vil gerne kunne tage af sted med den ene, uden den anden går i spåner over ikke at komme med. Det betyder også, at Molly ikke oplever det samme, som hun plejer, i øjeblikket, men det tror jeg nu, er meget sundt, når der pludselig flytter nyt familiemedlem ind. De er stadig utroligt gode sammen, og i går aften lå de så fint og sov tæt sammen - virkelig dejligt at opleve.
Planen er så småt at gå i gang med freestyletræningen igen, da vi stiller op i FS1 på Garbogaard om 14 dage.
Kommentarer
Send en kommentar