Selma 10 uger og status på alene-hjemme
I går, mandag, var det hverdag igen - eller i hvert fald for en delmængde af os - og det betød, at Selma skulle være alene hjemme igen. Camille skulle møde sent, og Tobias skulle til eksamen, så det var ikke mere end 1½ time, hun var alene om formiddagen, og til eftermiddag blev det til 1-1½ time. Igen gik det superfint, - jeg er så glad for app´en "Presence", som gør, at jeg kan holde øje med lillen via videooptagelser hver 5.minut, såfremt der er bevægelse.
I dag var noget "værre", hvad alene-hjemmetiden angår: Ingen skulle møde sent, og Tobias sov ikke hjemme, så kun Nicolai, der sover i kælderen, var der.
Jeg gik kl.8, og fem timer senere kom Nicolai op, lukkede begge hunde i haven, og var lidt ude med dem. Det var gået superfint, og udover en tissetår på puden, var alt perfekt. Selmas kong blev fyldt op med leverpostej igen, hvorefter hun lagde sig roligt ned, og klarede de næste to timer lige så fint som de fem første - dejligt!
I dag bliver lille, smukke, seje SuperSelma 10 uger - time flies when having fun! Tænk at hun allerede har boet hos os i to uger... Det føles både som var det igår, men også som om, vi har haft hende meget længere tid allerede.
Samtidig er det en dag, der ikke er værd at fejre, men alligevel er værd at huske på.
I dag, 21.juni, er det præcis et år siden, Dexter fik sit første epilepsianfald. Dengang vidste vi heldigvis ikke, hvor slemt det ville ende med at blive, hvor hårdt det ville blive, eller hvor kort tid vi havde tilbage med ham. Igen føles det både som om, det er en evighed siden og samtidig kun som et øjeblik siden... Jeg savner stadig den smukkeste Lille D, men det var godt, han fik fred - det fortjente han.
Da Selma bliver 10 uger i dag, slog vi lige et hurtigt smut forbi dyrlægen for at blive vejet.
7,3 kg ren lækkerhed er det blevet til nu, så der er da godt nok sket noget i løbet af den sidste uge!
8 uger: 5,6 kg
9 uger: 6,1 kg
10 uger: 7,3 kg
Så stod den ellers på sommerafslutning på engen med Camilles klasse: 2½ time med 5.U, forældre og søskende, poster med dåsekast og skydning af balloner, mænd med skæg, mænd med solbriller, mænd med kasket mm. Altså godt med larm og liv - fantastisk miljøtræning for Selma! Som vanligt tog hun det med ophøjet ro, gøede lidt ad Max, Uffes gamle, sorte lab, da han ikke gad lege, fik hilst på en dalmatiner, og faldt ellers i dyb søvn, da hun var færdig med at blive aet og nusset til den store guldmedalje.
I dag var noget "værre", hvad alene-hjemmetiden angår: Ingen skulle møde sent, og Tobias sov ikke hjemme, så kun Nicolai, der sover i kælderen, var der.
Jeg gik kl.8, og fem timer senere kom Nicolai op, lukkede begge hunde i haven, og var lidt ude med dem. Det var gået superfint, og udover en tissetår på puden, var alt perfekt. Selmas kong blev fyldt op med leverpostej igen, hvorefter hun lagde sig roligt ned, og klarede de næste to timer lige så fint som de fem første - dejligt!
I dag bliver lille, smukke, seje SuperSelma 10 uger - time flies when having fun! Tænk at hun allerede har boet hos os i to uger... Det føles både som var det igår, men også som om, vi har haft hende meget længere tid allerede.
Samtidig er det en dag, der ikke er værd at fejre, men alligevel er værd at huske på.
I dag, 21.juni, er det præcis et år siden, Dexter fik sit første epilepsianfald. Dengang vidste vi heldigvis ikke, hvor slemt det ville ende med at blive, hvor hårdt det ville blive, eller hvor kort tid vi havde tilbage med ham. Igen føles det både som om, det er en evighed siden og samtidig kun som et øjeblik siden... Jeg savner stadig den smukkeste Lille D, men det var godt, han fik fred - det fortjente han.
Da Selma bliver 10 uger i dag, slog vi lige et hurtigt smut forbi dyrlægen for at blive vejet.
7,3 kg ren lækkerhed er det blevet til nu, så der er da godt nok sket noget i løbet af den sidste uge!
8 uger: 5,6 kg
9 uger: 6,1 kg
10 uger: 7,3 kg
Så stod den ellers på sommerafslutning på engen med Camilles klasse: 2½ time med 5.U, forældre og søskende, poster med dåsekast og skydning af balloner, mænd med skæg, mænd med solbriller, mænd med kasket mm. Altså godt med larm og liv - fantastisk miljøtræning for Selma! Som vanligt tog hun det med ophøjet ro, gøede lidt ad Max, Uffes gamle, sorte lab, da han ikke gad lege, fik hilst på en dalmatiner, og faldt ellers i dyb søvn, da hun var færdig med at blive aet og nusset til den store guldmedalje.
Det er altså hårdt at være så labradorable!
Kommentarer
Send en kommentar