HTM & Freestyle med juleudfordring

HTM & Freestyle-holdet hos Anja havde sidste gang inden jul i går, og forrige mandag tikkede følgende besked fra den kære træner ind i facebookgruppen:


Kære jer 
På mandag den 19/12 ses vi kl. 19-22 
Det er jo jul og derfor skal I da have en juleudfordring :-) ⛄️⛄️⛄️
Senere i dag får I tildelt en julesang – og denne bedes I fortolke på bedste vis og vise i vores fællestid :-)I bestemmer selv hvor meget I gør ud af det – I bestemmer selv om det er HTM eller FS – og I bestemmer selv kostume, rekvisitter og længden på sangen.
Der er selvfølgelig en julepræmie på spil 🎄🎄🎄HOHOHOHO 🎄🌟🎄🌟🎄

Min julesang var "Jeg så julemanden kyssemor" med Søren Okholm:



Godt så! Panikken bredte sig, og jeg var sikker på, jeg aldrig ville nå at lære musikken at kende, finde ud af, hvor den skulle klippes, få den klippet, fadet og gjort klar. For ikke at tale om at få lavet et program og få det trænet. Og rekvisitter. Og kostume. Det virkede fuldstændigt uoverskueligt, men nu jeg lader jo ikke en udfordring gå min næse forbi, så jeg måtte slå koldt vand i blodet og lægge en plan...
Musikken blev lyttet og lyttet og lyttet og lyttet lidt mere til - hele vejen hjem på cykel og efterfølgende et par timer derhjemme - godt, jeg var alene hjemme! Jeg fandt et sted at klippe, fik fadet og gjort musikken klar. Samme procedure dagen efter, bare kun med det stykke af musikken, jeg skulle bruge.
Sådan kunne jeg ikke blive ved, og eftersom jeg var presset på tid, måtte jeg videre... Så jeg begyndte at finde de oplagte steder i musikken, der skulle fortolkes: "...julemanden kysse mor" skulle naturligvis markeres med kys, "...lidt må han fortælle..." og "...derfor hvisker Peter..." skulle markeres med hviske, men jeg havde ikke besluttet, om kys skulle være siddende, stående eller på bagben, ligesom jeg heller ikke havde besluttet, om jeg skulle hviske til Molly, om hun skulle hviske til mig, eller om hun skulle hviske til en gammel teddybjørn...
Der var altså 5 steder i musikken, der var på plads, og jeg begyndte at overveje startpositionen for at have et udgangspunkt. Skulle jeg bruge skorstenen? Til hvad og hvordan i så fald, og hvordan fik jeg brugt den nok? Hvad med bamsen, hvis Molly skulle hviske til den? Jeg prøvede lidt forskelligt af, og jeg fandt relativt hurtigt ud af, at bamsen ikke duede - jeg kunne godt få Molly til at hviske til den, men jeg kunne ikke få den til at passe ind i resten af programmet og var bange for, at den ville blive overflødig og bare stenografi, hvilket den ikke måtte være. Bamsen var dermed kasseret.
Jeg satte mig på skorstenen med musikken på repeat, Molly kom og satte sig ved siden af, og pludselig var starten der - tjek! Nu var udfordringen at finde på noget med skorstenen, som ikke ville ødelægge noget i forhold til vores FS2-program - jeg ville gerne have noget, der gav mening og kunne støtte op om det program, men uden at det blev en kopi - det var egentlig næsten den sværeste hurtle at komme ud over.
Med det in mente besluttede jeg, at kyssene skulle være siddende, altså mig på knæ og Molly i sit, og dermed var slutpositionen også på plads.
Startpostion, den første bid, slutposition og flere steder undervejs var på plads fredag, der var flere steder, musikken skulle understreges, så nu var det "bare" at sætte de ting sammen. Først der tog jeg Molly med, og vi begyndte at prøve lidt forskelligt af. Mange ting blev prøvet, mange blev forkastet, lørdag virkede det håbløst, men søndag aften fik programmet den form, det endte med at have i går:




Normalt starter jeg med at dele musikken op, skrive teksten ind og skrive handling samt signaler ned, men det havde jeg besluttet ikke at gøre denne gang, fordi vi havde så kort tid, og fordi det bare var et for-sjov program. Det endte dog med, at jeg i sidste øjeblik gjorde det i en forsimplet udgave. Jeg kiggede ikke på det igen, men skriveprocessen får åbenbart tingene til at falde på plads for mig, og det er egentlig en rigtig god viden at have om den måde, jeg arbejder bedst på.


Mit forsimplede program


Da vi alle havde været på med vores julenumre, som Anja havde dømt på udførsel og primært fortolkning, afslørede hun vinderen...

Tadaaaaa... Mia og Molly! Ærligt så havde jeg ikke set det komme - der var mange fine programmer, og selvom jeg var tilfreds med vores præstation, så havde jeg pludselig så mange andre ting, jeg også gerne ville have gjort.


Molly med præmie på rekvisitten

Dommersedlen


Udover at jeg selvfølgelig er glad for og stolt over, at vi vandt, har jeg lært rigtig meget af processen. Det var en virkelig topfed juleudfordring, som jeg først efterfølgende har kunnet se det fulde formål med - tak for den, Anja!

Vi havde selvfølgelig også vores individuelle tid, som jeg valgte at bruge som forberedelse til juleafslutningen i Ringsted i dag.
Jeg viste hele mit program til musikken, og der er afgjort sket rigtig meget - det bliver klart bedre og bedre, men der er stadig nogle steder, der er svære for Molly, der er nogle steder, hvor jeg skal have ændret lidt på retningen, og så stank min timing big time!!! 
Timingen blev ikke bedre - ikke at det skal være en undskyldning, men jeg tror, jeg var fyldt op med juleprogrammet, og derfor havde jeg ikke hovedet helt med i FS2-programmet. Jeg både KAN og SKAL gøre det bedre end det, jeg præsterede i går.
Retningerne fik vi kigget på, og jeg tror, det bliver godt med de nye tiltag - det var fedt at få på plads.
Og så skal jeg jo "bare" træne på timing, flow, sikkerhed i øvelserne og min egen attitude i bakkeøvelsen.
Det bliver godt, når vi er der, det er jeg slet ikke i tvivl om. Og vi er rent faktisk godt på vej!

Anja var meget tydeligt kommunikerende i går... Hvilket både var godt og på sin plads! Nogle gange trænger man til at få at vide, når der er noget, der stinker, og det gjorde jeg i går. Dermed ikke sagt, at det hele var opsang, for det var det bestemt ikke, men opsang er godt, når det er konstruktivt, og dét var det. 
Jeg kørte glad og fuld af gå-på-mod hjem, og er nu både klar til at debutere i aften, og til at knokle videre. Det hjælper bestemt også på det at have de sjoveste og sødeste holdkammerater - jeg elsker simpelthen vores mandagstræninger.   



Kommentarer

Populære opslag