Sportræning del 3 - træning 9 og en masse tanker


I går var Selma og jeg til sportræning i Vrangeskov ved Ringsted med DRK Midtsjælland, og som altid var det en skøn måde at brug formiddagen på.
Selma og jeg var på hold med Lone og Wendy og med Line som instruktør.
Vi var så heldige, at Line havde lagt 2 overnatningsspor til os - et "nyt og friskt" og et "genbrugsspor" til hver.
Lone og Wendy startede med at gå deres spor, og jeg gik med - det er altid spændende og lærerigt at gå med på andres spor. Mens jeg gik bag Lone og Wendy, bemærkede jeg alle de lyde, vi ikke er vant til at høre, mens vi går spor: Der var muh'ende køer, hakkende spætter og skud fra en jagt i nærheden. Jeg var ikke nervøs for, at Selma ville blive bange for lydene, men jeg var spændt på, hvordan hun ville reagere - ville hun stoppe op og lytte, ville hun kigge efter lydene, ville hun stoppe op for derefter at fortsætte arbejdet med det samme, eller ville hun slet ikke reagere på lydene?



Altid klar!





Træningsplan for Selma uge 7-9 (21/11-11/12)

  • Wiedergange/spidse vinkler: Ikke trænet på dette spor.
  • Opstart i kasse fra forskellige vinkler: På det første spor var Selma lang tid om at finde sporstart, men hun arbejdede koncentreret, systemtisk og ihærdigt, så ingen problemer. Da hun havde afsøgt  de første 5 meter ind i hele kassens bredde, gik vi lidt længere ind, og der fandt Selma sporstart. På spor nummer to, der var genbrugssporet, gik det noget hurtigere, men jeg valgte også at holde hende lidt kort der, så hun ikke brugte alle kræfterne i kassen. Selma fandt og markerede anskudsstedet så fint.
  • Længde: 900-1000 m: Ikke trænet på dette spor.
  • Generelle obs-punkter: Regnvejr, strand og vindretning: Ikke trænet på dette spor.
  •  Evt. sideløbende markering: Der var to sårlejer på hvert spor - Selma gik over dem begge, men hun markerede ingen af dem, så jeg skal til at i gang med noget markeringstræning.
    For ikke at forvirre, vil jeg lige vente, til vi har parring med duft i forbindelse med Nose Work på plads, og så vil jeg starte op på markeringerne.
  • Generelt: Det første spor var lagt i en bund med en masse nedfaldne blade, og generelt var det svært for Selma at fastholde sporet. Dog knoklede hun på hele tiden og gav på intet tidspunkt op! Jeg kunne kontant høre, at hendes lille snude arbejdede på højtryk, og det er trods alt det vigtigste og det fedeste. Hver gang Selma gik af sporet, ringede hun, og hun gik 20-30 meter tilbage og genoptog sporet, da hun var færdig med at afsøge til begge sider. Mens den bette arbejdede på højtryk, havde jeg is i maven og afbrød hende ikke, ingen ansporinger, ingen opmuntringer, ingen korrektioner, bare arbejdsro, hvilket jeg fik stor ros for efterfølgende.
    Selma blev på ingen måde påvirket af lydene i skoven eller fra den nærliggende jagt, så det var bare fedt at få indbygget skudtræning på sporet.
    Undervejs på sporet måtte jeg stoppe Selma to gange; Først pga. en løs hund og dernæst pga. mountainbikere. Afbrydelserne tog hun i stiv pote og genoptog bare arbejdet, da hun igen fik lov, så også det, var rigtig god træning.
    Så selvom det var svært for Selma, var jeg toptilfreds med vores præstation: Hun knoklede og knoklede og formåede at korrigere sig selv, hun reagerede hverken på lyde eller afbrydelser, og jeg havde præcis den tålmodighed og is i maven, jeg ønsker at have - SÅ fedt!!
    Næste spor gik noget nemmere, faktisk strygende. Om det så var fordi, det var et genbrugsspor, om Selma delvist gik på stifinder- eller min fod, om det var pga. skovbunden, der var anderledes og meget mere mosset, eller noget helt tredje ved jeg ikke. 
  • Evaluering: Gårsdagens sportræning gav mig andet og mere end bare nogle hyggelige timer og et par gode spor, selvom det selvfølgelig er nok så vigtigt.
    • Jeg fandt ud af, at markeringstræningen skal prioriteres.
    • Jeg fandt ud af, at jeg ind imellem skal prøve at give Selma noget mere rem at arbejde i, når vi er i skoven. Jeg holder hende ofte ret kort, når jeg går mine egne spor, da jeg gerne vil have hende til at gå så tæt på sporkernen som muligt. Men det betyder også, at jeg faktisk ikke ved, hvordan hun reagerer, når hun kommer væk fra sporet (i hvert fald ikke før i går), og det betyder også, at Selma ikke har erfaringen i selv at finde tilbage til sporet, når hun går af. Det er selvfølgelig også begrænset, hvor meget erfaring en 7 måneder gammel hund kan have, men det er i hvert fald noget, jeg fremadrettet vil tænke ind i min træning.
    • Jeg fandt ud af, at jeg er i stand til at bevare roen, udvise tålmodighed og lade Selma arbejde i fred.
    • Jeg fik bekræftet at den bette er en rigtig powerprinsesse med masser at vilje og lyst til at knokle - hvor meget mere kan man forlange?  


Træt lille SuperSelma
     


Hold nu op, hvor føler jeg mig heldig, mens jeg sidder og reflekterer over dagen i går.
Jeg er heldig at have nogle skønne, engagerede og kompetente mennesker at træne sammen med, og jeg nyder hvert minut på sporet.
Jeg har haft den mest fantastiske læremester i Molly - hun har vækket min interesse for spor, hun har fået mig til at knokle, til at bande, til at glædes, til at tvivle, til at lykkes, til at researche, til at ville mere, og til aldrig at give op. Hun har kort sagt vist mig vejen 

Min lille powerprinsesse, SuperSelma, giver mig alt det, jeg ønskede af min nye hund - og meget mere til, hun er fantastisk at arbejde med, og hun giver mig lov til og mulighed for at udvikle mig endnu mere - alle skulle have en SuperSelma  men heldigvis er hun MIN!

Kommentarer

Populære opslag