Toplækker torsdagstræning (med) to tossede tøser

I går var Selma og jeg til Jagtmix hos Aino og Du og din HUND, og igen i går havde vi den luksus kun at være to. Så igen i går droppede vi programmet og gik all in på apporttræningen - intet mindre end fantastisk!

Vi trænede at holde fast med og uden modtræk, og at hhv apport og hund blev aet, mens apporten var i munden.
Udover den gode, gamle, røde yndlings plastapport, blev Selma præsenteret for dummy med duevinger og træapport med rådyrskind. Begge dele holdt hun rigtig flot omkring.
Vi trænede optag og hjemløb, og der er ikke andet at sige til det, end at Selma er topsej, og hun har den fedeste energi i den øvelse - SÅ lækkert!

Derudover trænede vi leg afløst af frivillig sit, hvilket affødte en ganske spændende og nørdet snak om trækkeleg, slipsignal og legebelønninger i det hele taget.

I ugen op til har vi generaliseret apport med noget ganske andet, end vi ellers har gjort: En frisk tyrkerdue, som Aino havde med hjem til os fra weekendens jagt.
Både Molly og Selma syntes, det var noget mærkeligt noget med det fjerværk, men Molly fandt hurtigt ud af, hvad det var, hun skulle, og hun tog den lille frøken due så fint og holdt meget stabilt.

Molly med den bette tyrkerdue

Selma syntes, det var noget sværere ikke at napse i den lille pip, men hendes alder og erfaring taget i betragtning, klarede hun det SÅ fint!
Dagen efter puttede jeg duen i en nylonstrømpe, og hun holdt den så fint og med et let modtræk.

Selma synes, den bette tyrkerdue er lidt mærkelig

Der var lidt af et sats, men ind i mellem skal man kaste sig ud i det og prøve tingene, så jeg vågede et øje og kastede duen til Selma. Hun løb rigtig fint ud, tog den og kom retur med det samme - dog uden at aflevere til hånd. Men jeg synes stadig, det var en succes, og jeg er meget stolt over, at hun rent faktisk kom så hurtigt retur med sit "bytte".
Lille pippen kastes dog ikke mere, men bruges udelukkende til holde-fast-træning, indtil den ikke kan bruges længere.

Selma 7 mdr apportering med tyrkerdue

Eftersom jeg har svært ved at få trænet ordentlig på FS2-programmet pga pladsproblemer, mens køkkenbyggeriet står på, og da jeg samtidig skal have generaliseret øvelserne, havde jeg fået lov at låne Ainos træningsplads. Så da Selma og jeg var færdige med at træne, tog jeg Molly, skorsten, kost og hat under armen, mens Aino trænede indendørs med holdet efter os.

Efter opvarmning fik vi sat alle øvelserne sammen, og jeg er helt sikker på, det kommer til at fungere vildt godt, når øvelserne og timingen sidder i skabet. Derefter fik jeg trænet både enkelte øvelser og mindre passager.
Turbotøsen elsker blæsevejr, hvilket der var rigeligt af, og hun var topglad, fokuseret og motiveret - megafed træning!

Skorstenen, der er en central del af det nye program

Turbotøsen med vindblæste ører

Smukke, seje Turbotøs

Hvor heldig kan man være? Fantastisk træning med begge de sødeste sortlinger - og så på en helt almindelig torsdag.