Jagtnørderi og freestyle selvtræning

I går havde jeg to toptunede torsdagstøser med til træning i smørhullet i Smørum: Du og din HUNDs træningsplads er intet mindre end fantastisk - den er kæmpestor, så der er plads til afstand i øvelserne, der kræver plads til løb, kast mm, den ligger supergodt i forhold til parkering, og så er den oplyst - what´s not to like?

Der stod jagtmix på Selmas program, og det er bare den fedeste omgang nørderi.
I går stod den på stopfløjt, og jeg synes, vi er kommet rigtig godt i gang med den øvelse - forståelsen begynder at være der, der er smæk på sittet, og jeg fik fløjtet Selma ned på 2-3 meters afstand. Så fedt at opleve, når der pludselig er hul igennem, metoderne giver mening, og der er succes - gotta love it! Nu skal der bare knokles videre på den øvelse, så den kommer til at sidde i skabet, og så kunne det da være, jeg skulle tage Molly med i købet, når nu jeg alligevel er i gang med den bette.

Udover stopfløjt trænede vi apportering. Mit primære fokus der var at kunne ae Selma, mens hun holdt fast på apporten uden hverken at tygge eller rulle samt aflevering til hånd. Vi er nu kommet dertil, hvor Selma fryser med snuden på min hånd et par sekunder, mens hun holder apporten roligt i munden - Jeg elsker at nørde med den øvelse!


Det var bidende koldt i går, men yndlingstæppet og den nye uldtrøje holdt Selma dejlig varm - både under træningen og i bilen (En kærlig tanke blev sendt til Kristina Runge Schmidt et par gange i løbet af aftenen)


På Mollys program stod der selvtræning af FS2-programmet - igen i går var vi så heldige, at Aino startede indendørs med sit Nose Workhold, og vi fik derfor lov at træne på pladsen i mens.
Vi fik kørt programmet igennem to gange, og jeg synes, det begynder at ligne noget, og selvom retningen er svær at holde styr på, tror jeg, den er ved at være der.
Vi fik trænet lidt ekstra på bakkesekvenserne, som har været forsømt en tid, og jeg fandt ud af, hvor det er, Molly skal støttes ekstra på tirsdag, hvor vi skal debutere (uofficielt) med programmet.
Det er virkelig en fantastisk mulighed for ekstra træning i nye omgivelser - eller i hvert fald nye i forhold til freestyletræningen...


Selvom den er besværlig at transportere, er jeg nu blevet rigtig glad for min nye rekvisit


Kommentarer

Populære opslag