Little Miss Awesome part II

Jeg kan ikke kalde alle indlæg for "Little Miss Awesome", men når min fantastiske, lille, højløbske Minimyre er så sej, som hun var til brugsprøvetræning i DRK, så er der ikke andet at gøre end at smide "Part II" bagpå! 

Da Selma er løbsk, må hun ikke komme på brugsprøveholdet, men Jill var så sød at oprette et ekstra hold for tre løbske tæver. Det er virkelig fantastisk, når ildsjæle brænder så meget for træning af kursister og deres hunde, at de bruger yderligere et par timer af deres sparsomme fritid på at give os med løbetidstæver den luksus - en kæmpestor tak til Jill Grenaae.

Eftersom Selma er højløbsk var jeg spændt på både koncentrationen, men også på mængden af krudt bagi, da hun ikke fik lov at løbe frit og brænde energi af inden træning, som hun plejer - vi tog i stedet en god lang tur ved Vikingeborgen i Lellinge i flexlinen.

Kulturel Minimyre

Gåtur med indbygget bliv i sit

Efter en kop kaffe og hyggesnak med det "rigtige" brugsprøvehold i klubhuset, tog vi en kort runde med udfordringer, og derefter gik vi på træningspladsen og trænede lineføring.

Selma går på to spor og vil rigtig gerne ind foran mig. Det kan blive en del bedre, bevares, men hun har nu alligevel et ganske hæderligt følge, den bette. 

Ingen tvivl om, at pladspositionen skal pudses af, eller rettere færdigindlæres, og at vi skal fortsætte træningen mod en pænere position - både i bevægelse og stilstand.

Derefter trænede vi bliv i sit med forstyrrelser. Jeg startede med at gå fra Selma, gå hen til og rundt om Lotte og retur til Selma - intet problem, Selma sad roligt og ventede. Næste step var at gå fra Selma, hen mod Jill, hilse, kramme og retur til Selma - også her sad Minimyren helt roligt og ventede på trods af, at hun blev præsenteret for helt nye forstyrrelser.

Herefter trænede Jill apportering med os på skift, mens de to andre trænede bliv i sit.

Vi lagde ud med bliv i sit, og vi fik udpeget nogle fikspunkter, så vi havde en nogenlunde fornemmelse for afstanden. Jeg havde håbet at komme længere ud end de 35 meter, vi har været på, men da Selma ikke havde været på træningspladsen i Herfølge længe, satte jeg kriterierne ned og lagde meget forsigtigt ud. Jeg kombinerede at gå helt almindeligt fra hende, at lave mærkelige bevægelser, at sætte mig ned og tage billeder, at kaste med legetøj osv. Det gik supergodt, så jeg satte relativt hurtigt, men stadig gradvist, kriterierne op, og pludselig var vi der: VI NÅEDE DE MAGISKE 50 METER!!! Det var svært ikke at løbe jublende tilbage med hænderne over hovedet... 

Forstyrrelser under bliv i sit

Apportering var dermed næste øvelse. Normalt plejer jeg selv at kaste, men Jill stod i den anden ende og kastede, hvilket var nyt for Selma. At hun skulle løbe ind mellem træer var også nyt for hende, da vi plejer at træne på åbne områder, men hun klarede begge dele fantastisk! To perfekte apporteringer blev det til - sejeste lille fis! Jill kastede, Selma fløj som skudt ud af en kanon, da hun fik lov (og ikke før!), hentede (den fremmede) dummy, løb lige hen og kiggede på Jill, men piskede derefter lige retur, satte sig og afleverede til hånd - PERFEKT!

Vi sluttede af med en snak om at undgå knaldapporteringer samt to gange skud, som Selma på ingen måde reagerede på, og derefter stod den på kaffe og hyggesnak i klubhuset.

En virkelig god træning med Little Miss Awesome - gotta love her! Den bette Minimyre er simpelthen så fantastisk at arbejde med, selv højløbsk - jeg er imponeret, taknemmelig og lykkelig for min lille powerprinsesse, der er alt, jeg drømte om og mere til.