Selma (langt fra) på sporet.

Først fotosession med begge tøserne, så hjem med Molly, lidt is på min forvredne ankel og så af sted mod Slæggerupgård og Anette sammen med Selma.

Anette havde været så sød at lægge et overnatningsspor til os i sin granplantage, så vi kunne få trænet lidt med afledningsfært fra frisk vildt.
Tina, Jørgen og Abbey gik med ud på sporet, da også Tina og Abbey skulle gå et spor.

Gå spor er dog så meget sagt... Selma fandt relativt hurtigt sporstart i kassen, hun optog dog ikke rigtig sporet, men løb i stedet frem og tilbage på kryds og tværs uden at reagere på, at hun krydsede det. Endelig optog hun det, og hun gik lidt derud ad, men hurtigt blev det samme mønster: Hun gik fra, krydsede uden at optage sporet, og lavede alt muligt andet end at gå spor. Hele sporet igennem var det samme mønster... Selma optog sporet, gik et par meter, gik på afledning, krydsede sporet uden at optage det, vi holdt pause, hun genoptog, gik fra, krydsede uden at tage sporet op osv osv.
Det var mildest talt ikke et imponerende stykke sporarbejde, der blev leveret, men snarere en skovtur med én på opleveren i form af vildtfært. Godt nok var det varmt, og godt nok var der meget afledning, men på trods af masser af vand og masser af pauser, var der ingen koncentration at spore what so ever.

Afslapning efter sporet

Nu holder vi en lille pause på sporet (hvilket vi også er nødt til at praktiske årsager pga min lille ankelskade og en masse andre kommende aktiviteter), og når vi starter op igen, bliver det med et dagsspor for lige at give den bette Minimyre lidt succes på sporet.