Fantastisk fotoformiddag

Søndagen startede med fotosession med Pernille Jelvard Hyldeqvist fra PJH-Photo hos Tina og Hougaard og Hund.

Jeg havde besluttet, at jeg primært ville have billeder af hundene i bevægelse og i arbejde, så vi lagde ud med fri leg på marken. På bedste labradorvis opdagede tøserne selvfølgelig et stort mudder-/vandhul, som de hoppede i, før jeg nåede at blinke med øjnene, men ok - arbejdende hunde er selvfølgelig heller ikke nødvendigvis skinnende rene.

Der blev taget billeder af leg, indkald, apportering, tricks og nose work, og jeg glæder mig rigtig meget til at se resultatet af den time, vi brugte foran Pernilles kamera.

Resultatet af mit møde med et hul i græsset, fik jeg dog hurtigt set... Umiddelbart troede jeg bare, der var tale om en forvridning, da jeg sagtens kunne rejse mig og gå videre - og senere gå spor.... og finde Fido.
Det var dog lidt værre end det, og det viste sig at være en kraftig forstuvning og ledbåndsskade, men heldigvis intet brækket.


Samme aften...
Dagen efter...
Tre dage efter..


Jeg har dog ikke tid til det pjat, så jeg satser på at være hurtigt oppe at stå og gå igen!

Kommentarer