HTM på græs

Så blev det sidste gang i denne omgang - ikke at vi kommer til at mærke noget til det, da vi fortsætter direkte på næste hold - og da det endelig ser ud til, at sommeren er på vej, rykkede vi udenfor.

Det er rart af mange årsager - det er dejligt i sig selv at komme udenfor, så længe vejret er fint, det er fedt at få trænet med de forstyrrelser, det giver at være udenfor, da konkurrencerne ofte foregår der på denne årstid, og sidst men ikke mindst kan vi komme i gang og dermed hjem en time tidligere, hvilket er rigtig dejligt, når uret allerede ringer kl.5.30.

Anja skrev som vanligt planen i vores gruppe mandag morgen: Vi skulle lave vores programmer - der er gode forstyrrelsen udenfor, og flere af os skal til konkurrence på lørdag, så det kunne næsten ikke passe bedre.
Men så nemt slipper vi jo aldrig, så lektien inden træning var at skrive vores målsætning for, hvad vi og vores hunde skulle have ud af denne tur i ringen samt metoden.

Jeg skrev følgende:

Målet er at teste, hvor vi er (på dagen...), for at finde ud af, hvor jeg skal sætte ind de næste par dage.
Metoden er at lave programmet uden afbrydelser. Er der kiksere, kører vi videre til plan B, C, D... men afbryder ikke (med mindre det selvfølgelig ikke er forsvarligt at fortsætte) Når jeg har vurderet dagsformen, beslutter jeg, om det bliver med eller uden godbidder - beslutningen træffes naturligvis, inden vi går i ringen.

Dagsformen så ikke specielt imponerende ud, inden vi tog af sted...

Flatter eller labber? Flade i hvert fald...

Det skulle dog vise sig, at Turbotøsen åbenbart bare ladede op og sparede krudtet til træningen.

Da vi kom ud til træningspladsen, var Molly i hopla, og jeg besluttede, at gennemføre programmet uden godbidder.

Vi skulle på som nummer 5, og vi gik ind i opvarmningen, da nummer 4 gik på. Her lavede vi lidt hurtigt følge og kontakt, før jeg egentlig bare satte mig ned sammen med Molly, ligesom jeg gjorde ved opvarmningen i Roskilde. Sandie kom og holdt Molly, jeg gik ind med skorstenen, tilbage til Molly, fik god kontakt igen, og vi gik ind i ringen. Som vi har gjort de sidste mange gange, gik jeg baglæns med Molly foran mig, og jeg "fulgte hende" hen til skorstenen, og vi var begge klar i startposition. 

Selve programmet gik fint - der var nogle svipsere, men dem fik jeg reddet fint med både plan B, C og D. Jeg havde overskud og ro til at bevare overblikket og træffe de rigtige beslutninger undervejs, Molly havde fart og glæde i rå mængder, og det føltes fedt og helt rigtigt - SÅ fedt!!

Bagefter blev vi bedt om at fortælle de tre bedste ting ved vores netop udførte program, tre ting vi gerne ville ændre samt give det en karakter mellem 1 og 10.

De tre gode ting: Energi, glæde og ro.

Tre ting jeg gerne vil ændre: Mere signalfasthed under glæde, den sidste bakkesekvens og en mere "overskudsagtig" indgang.
Karakter: 8,5.

I den individuelle tid fik Anja og jeg talt om programmet, hvor vi er nu, hvad der kan skrues på af små detaljer, om følelsen i ringen, om hvad Molly har brug for, og hvor fedt det er, at jeg har fundet den helt rigtige måde for os at varme op på.

Helt konkret blev vi enige om, at det ikke er nu, jeg skal ændre indgangen - Molly er ikke klar, og eftersom min tanke heller var at gøre det endnu, så lader vi den ligge, indtil jeg kan mærke, hun er klar til det.

Anja kom med forslag til ting, jeg kunne detaljepille ved og nørde med for at få endnu bedre skarphed, og det vil jeg klart gøre!

• Follow skal styrkes mere/igen.
  
• Night og day skal være mere stabile eller rettere: Jeg skal have en mellemstation ind - en frys/bliv el.lign, så jeg bedre kan styre den. Samme princip, som vi har brugt i bakkesekvensen.
  
• High skal være mere skarp, og jeg skal beslutte, hvilken vej vi bevæger os, så det ikke er mig, der følger med Molly, men omvendt.
  
• Den sidste bakkesekvens vil jeg også gerne have arbejdet med, så den bliver mere signalfast, og Molly ikke bare lægger sig, når hun mener, det er tid.

Alt sammen små nørdedetaljer, som det er så fedt at være kommet til at kunne arbejde med. Strukturen er der, programmet fungerer, følelsen er rigtig - vi er på det mest fantastiske sted lige nu. Love it!!

Så er der bare tilbage at få småtrænet lidt inden på lørdag, hvor turen går til Årslev, og så ellers håbe på, at Molly er ok med omgivelserne, selvom de er svære.