HTM med reflektioner

Så blev det HTM-tid igen og heldigvis for det! Det trængte jeg til efter konkurrencen 2.pinsedag, både mentalt og rent træningsmæssigt - træningsmæssigt skulle dog vise sig at blive vanskeligt med en forstuvet kæmpeankel, jeg ikke kunne støtte på... Så allerede søndag aften skrev jeg til Anja, at jeg håbede at kunne komme til fællestid og individuel tid, dog uden Molly, og at min tid så skulle bruges på en snak.

Som vanligt bad Anja os skrive, hvad vi ønskede fokus på i vores individuelle tid og ikke mindst HVORFOR? Hvad skal ændres, hvilke tanker har vi gjort os, hvad fungerer ikke?

Mit første svar var: Min start/indgang!!! Men jeg burde have vidst, at Anja ikke bare købte de 3 ord - jeg vidste jo godt hvorfor, men det skulle lige formuleres, både i min bevidsthed og rent praktisk.

Det jeg erfarede til sidste konkurrence var, at jeg var nervøs, jeg var træt, jeg var stresset, jeg var alt muligt, der ikke harmonerede med det rigtige mode. Molly spejler mig, og der er afregning ved kasse 1! Hvis jeg ikke er der 100% for hende, så synes hun, det er svært at være i det, og hun flagrer rundt i ingenmandsland uden nogen til at støtte hende.
Hvis jeg ikke har Mollys fokus fra det øjeblik, vi træder ind i ringen, begynder hun at scanne omgivelserne, hvor hun i virkeligheden har brug for hjælp til at lukke dem ude. Er hun først gået i scanne-mode, får vi ikke en ordentlig start, og så kan jeg hverken hjælpe hende eller få hende tilbage på sporet.
Derfor er en god og fokuseret indgang og start alfa og omega for os, og det er mit ansvar at skabe de rette betingelser for den.

I løbet af i går skulle det vise sig, at jeg ikke var den eneste sårede kriger, at det ville komme til at regne, og at langt de fleste af os havde brug for at tale tingene igennem, så vi endte med at mødes hos Anja uden hunde. Fantastisk for mig da det betød, at jeg bare skulle køre til Slangerup, hvilket ikke var noget problem med automat gear, og derefter kunne jeg bare sidde med foden oppe hele aftenen.

Sandie havde sørget for brød og ost, og Bente for kage, så vi sad og hyggede os, mens vi tog en rundte for at spore ind på, hvad vi hver især havde brug for at vores tid skulle gå med. Fællestiden blev en kombination af hygge, beretning fra Bente samt snak om generelle udfordringer.

Vi fik talt om, hvad der går galt, når det går galt i ringen for Molly og jeg - ingen tvivl om, at det er starten! Hvis vi ikke får startet godt, så går det galt, og det er svært at samle op. Vi fik en god snak om, hvornår og hvorfor det går galt, hvad der skal til, hvad jeg kan gøre osv. Jeg ved det hele, men det var fedt at få snakket det igennem og at få sat ord på og dermed øget bevidsthed om, hvad det er, der sker.
Resten af min tid brugte vi på at tale om Selmas program, om hvorvidt hun skal være freestylehund, hvad argumenterne er for, at hun ikke skal, og da jeg blev udfordret på netop det fra flere sider, må jeg indrømme, at jeg kom til kort, for hvorfor egentlig ikke?
Det satte - også - nogle tanker i gang, og jeg har besluttet, at hun som minimum kommer med på summercamp, og så tager vi den derfra, meeeen jeg tror nu allerede godt, jeg ved, hvor det ender...

Endnu en fed, men noget anderledes træning - lige hvad jeg trængte til!
Jeg lader freestylen ligge frem til summercamp, og i stedet koncentrerer jeg mig om at komme på benene og bare hygge med tøserne.

Det har intet med HTM at gøre, men det var sådan, jeg tilbragte det meste af min dag i går