Fra modløs til rigtig godt på vej
Sidst vi mødtes på Mollys HTM/freestylehold var i februar hjemme hos Anja, så det er meget længe siden, vi har trænet rent praktisk på holdet, men det gjorde vi i går!
Jeg kom en anelse modløs, uden det store overblik og uden den store lyst til at træne, men efter fælles opvarmning med "Coco Jambo", som vi alle sammen for 100 år siden har prøvet at gå program til på et introkursus hos Anja, ændrede det sig.
Af mange årsager var det sjovt at prøve "Coco Jambo" igen efter så lang tid og så mange træningstimer. Jeg huskede sjovt nok programmet som meget, meget svært og meget langt - ikke helt den samme opfattelse, jeg havde i går, men sjovt var det.
Min individuelle tid brugte jeg på at fylde huller ud i FS3-programmet, forstået på den måde at der er nogle steder i vores program, hvor jeg godt ved, hvad JEG skal, men jeg har (eller havde) ikke helt styr på, hvad Molly skal... Det har gjort det svært at træne på helheder, når der var flere steder, jeg gik i stå og egentlig bare måtte sætte Molly på pause eller placere hende der, hvor det gav mening i forhold til det næste.
De huler fik jeg fyldt rigtig godt ud i går - det er nu kun slutningen, der er lidt hullet, men det gør ikke noget, for der er rigeligt at tage fat på, da der nu er kommet yderligere nyindlæring til.
Men det er fint og præcis, som det skal være - jeg vil hellere have programmet præcis, som jeg ønsker det og så være længere tid om at blive klar, end jeg vil gå på kompromis og kun bruge allerede indlærte tricks.
En rigtig fed erkendelse, som jeg fik i løbet af træningen i går, var, at vi egentlig er nået noget længere, end jeg troede. Der er masser af knokleri forude, og der er stadig mange ting, vi ikke kan, men vi er ikke bare på vej - vi er rigtig godt på vej!
Nu kan jeg begynde at sætte noget mere struktur på træningen, få den delt op og få trænet på det hele efterhånden, og dét glæder jeg mig rigtig meget til.
Jeg kom en anelse modløs, uden det store overblik og uden den store lyst til at træne, men efter fælles opvarmning med "Coco Jambo", som vi alle sammen for 100 år siden har prøvet at gå program til på et introkursus hos Anja, ændrede det sig.
Af mange årsager var det sjovt at prøve "Coco Jambo" igen efter så lang tid og så mange træningstimer. Jeg huskede sjovt nok programmet som meget, meget svært og meget langt - ikke helt den samme opfattelse, jeg havde i går, men sjovt var det.
Min individuelle tid brugte jeg på at fylde huller ud i FS3-programmet, forstået på den måde at der er nogle steder i vores program, hvor jeg godt ved, hvad JEG skal, men jeg har (eller havde) ikke helt styr på, hvad Molly skal... Det har gjort det svært at træne på helheder, når der var flere steder, jeg gik i stå og egentlig bare måtte sætte Molly på pause eller placere hende der, hvor det gav mening i forhold til det næste.
De huler fik jeg fyldt rigtig godt ud i går - det er nu kun slutningen, der er lidt hullet, men det gør ikke noget, for der er rigeligt at tage fat på, da der nu er kommet yderligere nyindlæring til.
Men det er fint og præcis, som det skal være - jeg vil hellere have programmet præcis, som jeg ønsker det og så være længere tid om at blive klar, end jeg vil gå på kompromis og kun bruge allerede indlærte tricks.
En rigtig fed erkendelse, som jeg fik i løbet af træningen i går, var, at vi egentlig er nået noget længere, end jeg troede. Der er masser af knokleri forude, og der er stadig mange ting, vi ikke kan, men vi er ikke bare på vej - vi er rigtig godt på vej!
Nu kan jeg begynde at sætte noget mere struktur på træningen, få den delt op og få trænet på det hele efterhånden, og dét glæder jeg mig rigtig meget til.
Kommentarer
Send en kommentar