New Rules - Next Level
I går var første HTM/freestyletræning på Selmas hold efter vores sidste, fuldstændig katastrofale, konkurrence i Ringsted.
Det er 3½ uge siden, og i den periode har jeg ikke trænet så meget som 5 sekunders freestyle med Selma!
Først havde jeg slet ikke lyst til at træne, men det ændrede sig hurtigt, og vi har flittigt trænet masser af Nose Work, som vi har haft det megafedt med, og vi har trænet lidt på nogle af de tricks, der indgår i FP3, men musik, program, og rekvisit har jeg ikke haft lyst til at røre med en ildtang.
Egentlig havde jeg overhovedet heller ikke lyst til at tage til træning i går aftes, men overvejede både god undskyldninger og at tage Molly med i stedet.
Af sted kom jeg dog, heldigvis...
Fællestiden orkede jeg ikke rigtig, og havde ikke specielt travlt med at få Selma ind. Ind kom vi dog, og det viste sig (selvfølgelig), at den forstyrrelsestræning, Anja havde planlagt gav nogle interessante informationer.
Kort fortalt var det forstyrrelse af os, førere, og det interessante var at se på hundenes reaktion. Selma reagerede, ikke overraskende, ved at vente spændt og intenst på, hvad der nu skulle ske, når jeg afbrød vores øvelse for enten at sætte eller lægge mig ned, og hun var helt klar til at arbejde videre, når jeg var i min nye position. Efter kort tid begyndte hun at tjekke ud, eller rettere lave flere andre ting på samme tid, når vi var i en "kedelig" og kendt bevægelse, fuldstændig som hun plejer, når det bliver nemt og forudsigeligt, og der er overskud til andet.
Selma kom i bilen, og jeg havde da hygget mig med hende under opvarmningen, men jeg havde noget svært ved at svinge mig op til at gå ud og hente hende igen, da det var vores tur til individuel tid, og i stedet overvejede jeg at bruge min tid uden hund... Jeg besindede mig dog og hentede hende.
Vi lagde ud med en snak om status, manglende lyst, de ting jeg har opdaget i træningen generelt, og mulige veje at gå, hvilket resulterede i en ret spændende træning, hvor der blev lagt en del mere ansvar over på Selma, som naturligvis blev belønnet massivt for at træffe de rigtige valg. Det var ret vildt at se den hurtige udvikling, der var, da hun forstod konceptet.
Derefter testede vi lidt udholdenhedstræning, der umiddelbart også havde god effekt, så det bliver den vej, vi kommer til at forsøge os det næste stykke tid.
Så det endte med at være godt, vi kom alligevel.
Det er 3½ uge siden, og i den periode har jeg ikke trænet så meget som 5 sekunders freestyle med Selma!
Først havde jeg slet ikke lyst til at træne, men det ændrede sig hurtigt, og vi har flittigt trænet masser af Nose Work, som vi har haft det megafedt med, og vi har trænet lidt på nogle af de tricks, der indgår i FP3, men musik, program, og rekvisit har jeg ikke haft lyst til at røre med en ildtang.
Egentlig havde jeg overhovedet heller ikke lyst til at tage til træning i går aftes, men overvejede både god undskyldninger og at tage Molly med i stedet.
Af sted kom jeg dog, heldigvis...
Fællestiden orkede jeg ikke rigtig, og havde ikke specielt travlt med at få Selma ind. Ind kom vi dog, og det viste sig (selvfølgelig), at den forstyrrelsestræning, Anja havde planlagt gav nogle interessante informationer.
Kort fortalt var det forstyrrelse af os, førere, og det interessante var at se på hundenes reaktion. Selma reagerede, ikke overraskende, ved at vente spændt og intenst på, hvad der nu skulle ske, når jeg afbrød vores øvelse for enten at sætte eller lægge mig ned, og hun var helt klar til at arbejde videre, når jeg var i min nye position. Efter kort tid begyndte hun at tjekke ud, eller rettere lave flere andre ting på samme tid, når vi var i en "kedelig" og kendt bevægelse, fuldstændig som hun plejer, når det bliver nemt og forudsigeligt, og der er overskud til andet.
Selma kom i bilen, og jeg havde da hygget mig med hende under opvarmningen, men jeg havde noget svært ved at svinge mig op til at gå ud og hente hende igen, da det var vores tur til individuel tid, og i stedet overvejede jeg at bruge min tid uden hund... Jeg besindede mig dog og hentede hende.
Vi lagde ud med en snak om status, manglende lyst, de ting jeg har opdaget i træningen generelt, og mulige veje at gå, hvilket resulterede i en ret spændende træning, hvor der blev lagt en del mere ansvar over på Selma, som naturligvis blev belønnet massivt for at træffe de rigtige valg. Det var ret vildt at se den hurtige udvikling, der var, da hun forstod konceptet.
Derefter testede vi lidt udholdenhedstræning, der umiddelbart også havde god effekt, så det bliver den vej, vi kommer til at forsøge os det næste stykke tid.
Så det endte med at være godt, vi kom alligevel.
Kommentarer
Send en kommentar