Light lørdag

Dagen startede med et par timers træning med tøserne i Undinehallen - igen træning af et par af øvelserne til FP3 med Selma og dele af FS3-programmet med Molly.

Selma og jeg gik i gang med indlæring af løft af poterne - den ene kan hun i forvejen, men nu skal hun lære den anden, og de skal begge på verbalt signal, så hun kan løfte dem på skift.

Molly og jeg trænede primært starten af programmet, men vi var ikke helt skarpe i dag, og vi brugte mest tid på at lege. De nye sidelæns bevægelser fik vi dog også trænet på, og der er virkelig sket noget.

Da vi kom hjem, var tøserne trætte, hvilket passede glimrende, da jeg skulle direkte videre til fødselsdag hos Karen.

Efter nogle hyggelige timer i godt selskab gik tøserne og jeg en lang aftentur i det skønneste vejr - life i good!




I morgen har sortlingerne og jeg en aftale med Aino og pletterne om både træning, konkurrencesnak og praktiske opgaver  i forbindelse med afholdelse af vores uofficielle nose workprøve til fordel for HMC.

Kommentarer

Populære opslag