Expect the unexpected

Egentlig skulle jeg have været i Undinehallen med begge tøser i går aftes, og jeg havde glædet mig til at træne freestyle, fordi jeg ikke er kommet spor videre siden træningen med Molly eller med Selma for den sags skyld, og nu var jeg virkelig klar til at give den et ordentligt skub. Men sådan skulle det ikke være...

Med 2 syge biler, hvoraf den ene slet ikke kan køre, og den anden risikerer pludselig at holde stille og skulle hentes af Falck, måtte jeg droppe træningen.
Eftersom der ikke er længere, end vi kunne gå, hvis uheldet skulle være ude, smed jeg tøserne i bilen og tog dem med til svømning med Camille. Ellers dvs jeg trænede med dem udenfor Valby Vandkulturhus, mens hun svømmede udenfor samme sted.

Onsdagens nose worktræning havde afsløret nogle indsatspunkter, så det var oplagt at tage fat i dem.
Udover udfordringerne i de enkelte søg, var der masser af naturligt forekommende forstyrrelsesdufte, og der var en lind strøm af mennesker, så det var et perfekt sted.

Jeg brugte udelukkende eukalyptuskilder, som jeg havde fået af Lonni, så jeg på den måde kunne få godt med belønningshistorik på en anden eukalypytusolie end min egen.

Nedenstående søg med 3 kilder kombinerede lugt fra skraldespande, utilgængelige kilde (på bagsiden af flaskecontainer og op til hegn samt i toppen mellem to skraldepande), søg i mellemhøjde, hvor der er risiko for, at de sætter poterne på kilden, når de hopper op, tæt område og tæt på trappeskakt.



Molly finder den ene utilgængelige

Selma finder den mellemhøje


Næste søg med 4 kilder kombinerede det snævre område med hhv lave og utilgængeligt høje søg.


2 kilder i træbjælke og 2 kilder på toppen af mur

Selma finder en af de høje og utilgængelige kilder


Det tredje søg med 3 kilder kombinerede "natur" (det at forvente det ikke-forventede) med mellemhøje søg i et snævert område.







Det sidste søg med 3 kilder var i et område med masser af græs og uden tvivl et sted, hvor mange hunde tisser, og derfor et område, det var svært at bevare fokus i.




Jeg var ærgerlig over ikke at komme af sted for at træne freestyle, men hold nu op hvor havde vi en god nose worktræning i stedet - både Molly og Selma var uden tvivl udfordret, men ikke mere end, de kunne løse opgaven.

I dag er det ikke blevet til nogen træning, da der har været reception i DKKs lokaler i Solrød - Anja skulle have sit maleri, der er lavet som gave og minde (fra i alt 98 mennesker) i forbindelse med, at hun og Queeny blev verdensmestre i HTM 2017.

I morgen og søndag står den på DRKs grundinstruktøruddannelse i Herfølge, så det bliver nok også sparsomt med træningen der, men eftersom Molly har fødselsdag i morgen, skal det markeres med en eller anden form for er eller andet.

Kommentarer

Populære opslag