Nose work - gotta love it!

I går aftes stod den på endnu en fed og lærerig omgang nose work - jeg bliver mere og mere vild med at nørde ned i detaljerne med den sport, og tøserne ELSKER det!!!

Køretøjssøget, bestående at container og bil, indeholdt 4 kilder: 2 lavendel og 2 eukalyptus, og sjovt nok sprang både Molly og Selma kilde nummer 2, der var en meget lav eukalyptus, over... Måske skal vi huske også at træne ualmindelig lavt. Men ellers var det et ok søg for begges vedkommende.


Hhv lavendel og eukalyptuskilde på langsiden af containeren

Lavendelkilde på "hængsel" på containeren

Eukalyptuskilde under vange ved fordøren


Finsøg i revnerne mellem stenene tog jeg kun med Selma, der i fin stil fandt den første kilde, blev belønnet og racede videre uden at finde flere.
Jeg startede hende forfra et par gange, og da jeg begyndte at gå foran hende, gik det rigtig fint, og hun tog alle fem ganske fint og roligt.
Næste gang husker jeg lige på også at placere hende rigtigt i forhold til retningen, så der ikke er så mange muligheder for retningsskift.


5 lavendelkilder placeret lavt, mellem, højt, mellem, højt


Det første udesøg tog jeg blindt med Selma - der var 2 lavendelkilder og ingen forstyrrelser. Jeg havde sat tiden til 2½ minut, og Selma tog det på 2 minutter og 18 sekunder - megasejt!
Vi lavede et temmelig struktureret søg, og det gav pote, da hun ret hurtigt fandt første kilde, der sat højt i muren. Det bedste var næsten, at jeg kunne se på hende, at der var noget oppe, som hun ikke kunne nå!!! Det er ret nyt, at jeg kan læse det uden selv at have placeret eller kende kildens placering. Hun søgte pænt videre og fulgte den retning, hun fik udstukket, og da vi gik mod træstubben for at afsøge den, markerede hun lynhurtigt på den.
Vejen frem med den lille tornado er uden tvivl styrede søg.


2 lavendelkilder


Køretøjssøg på traileren gik ikke ret godt for hverken Molly eller Selma... Selma tågede lidt rundt, hoppede op og fandt den så, mens Molly blev ved med at ville ind bagved hjulet og markere kilden, der sad i fælgen, derfra.
Vi må træne mere køretøjssøg!


1 lavendelkilde i fælgen


Beholdersøget gik godt for begge to! Selma strøg direkte ind og markerede på låget med lavendelkilden, mens jeg stadig havde fornemmelsen af, at hun havde slået næsen til fra start. Derefter var hun kort på den hvide kasse med eukalyptus, snusede til den grønne boks ved siden af, for at gå tilbage til den hvide og markere der.
Molly tog dem i samme rækkefølge, knapt så struktureret, men stadig ganske fint.


1 lavendelkilde i låg og en eukalyptuskilde i hvid kasse


Udesøget nedenfor tog jeg blindt med Molly, og det var svært!!! Hun fandt en høj lavendelkilde i muren, og jeg var ikke i tvivl om, at der var noget, og at hun ikke kunne nå den, men da hun blev ved at søge hen i nærheden af vindueskarmen, var hun ikke tæt nok på, til at jeg kunne udpege området. Vi brugte lang tid i det område, men hun fik den indkredset, og jeg fik belønnet for idet. Igen var det rigtig fedt at kunne læse hendes reaktion på en kilde, hun ikke kunne nå, så nu skal Molly "bare" lære at blive vedholdende nok.
Den sidste kilde (eukalyptus) var i et rør i foden af en bænk, og den kunne hun ikke finde. Hun havde set en reaktion, som gjorde, at jeg tænkte, der måtte være noget omkring bænken, med Molly kunne ikke finde den, så jeg valgte at afslutte søget. Bagefter satte jeg hende på ganske tæt på kilden og lod hende arbejde sig ind på den - det var svært, men hun gjorde det rigtig fint.


1 lavendelkilde højt på muren og 1 eukalyptus meget lavt på bænkens ben


Udesøget her med 1 eukalyptus, 1 kombiduft og endnu en forstyrrelseskat, tog jeg med Molly, som jeg startede op på hjørnet og gik struktureret højre om, hvilket gik rigtig fint.
Eukalyptuskilden, der sad meget lavt ved et par brædder fra den ene dør, fandt hun fint og nemt, da vi nåede derhen, mens den høje kombi i væggen under det ene vindue og over det ene bord var noget sværere. Hun viste dog tydeligt, at der var noget i området, og arbejdede sig flot ind på kilden efter et stykke tid.


1 kombikilde højt over bord og under vindue og 1 eukalytuskilde lavt ved siden af dør

En stor norsk skovkat under bænken som forstyrrelsesduft

DER!


Endnu et blindt udesøg med Selma, bestående af en kombi- og en lavendelkilde, gik godt. Det tog sin tid: 3½-4 minutter, men hun fandt, hvad hun skulle, og der var rigtig pæn struktur på søget. Jeg skal bare være opmærksom på evt at tage hende med væk fra et område, hvis hun låser sig fast.

Også endnu et blindt udesøg med Molly, bestående af to kombikilder, gik godt. Også her tog det tid, men der var flot struktur på, og Molly fandt, hvad hun skulle. Det bedste var dog, at jeg kunne se på hende, at der var noget højt oppe i et træ, som hun ikke kunne nå - så fedt!!!

Megafedt træning, som sluttede med erkendelsen af, at man er nose worknørdet når, man sidder hjemme i sofaen og evaluerer med nedenstående:


Evaluering


Noterne fra søget gør det muligt for mig at evaluere helt anderledes og meget bedre, end hvis jeg bare har det frit i hukommelsen.
Apropos evaluering så var det rigtig fedt at opleve, at der ingen reaktion var på den norske skovkat, der var brugt som forstyrrelse i flere af søgene.

Kommentarer

Populære opslag