New month, new leash, new rules...

Selmas nye 5 meter nose workline blev færdig i går aftes, og det måtte naturligvis fejres med træning sammen med Liv i dag.


Selmas nye 5 meter line


Jeg satte 2 udesøg op - ingen bemærkninger, både Molly og Selma fandt og markerede dem uden problemer og i løbet af kort tid.


Udesøg med 2 kilder fra den ene side...

...og fra den anden side

Udesøg med en kilde


Indenfor havde jeg sat 3 beholdersøg op med 2 kilder i hver.

Både Molly og Selma måtte jeg starte forfra for at få dem til at gå i gang ved første beholder, og derefter gik det fint med at dykke ned i hver enkelt beholder.


Beholdersøg som line-up med 2 kilder og forskellige beholdere


Også her krævede det en ekstra start for begge to...


Beholdersøg med 2 kilder og forskellige beholdere


I S´et med hhv pizzakasser og shampooflasker var det sjovt at se, at Molly tog alle beholderne, mens Selma brugte overlinjen fra pizzakasserne og gemte at dykke ned ved shampooflaskerne.
Da jeg startede hende forfra og guidede hende, gik det dog helt fantastisk, og hun tog så fint en efter en.


Beholdersøg i S-form med 2 kilder og forskellige beholdere


Et enkelt indesøg blev det til, og der startede jeg dem begge op langt fra kilden og lod dem søge hele vejen langs væggen. Begge søgte nede, men slog op med det samme, da de kom til kilden, som de hoppede op og markerede.


Indesøg med en høj kilde


Nu har vi lige været til prøve, og der er små 14 dage til næste prøve, så i dag var dagen, hvor det var tid til NEW RULES!! Selma og jeg skal lige blive enige om, at de gælder hele tiden og hver gang, vi starter et nyt søg op, men jeg er sikker på, det nok skal blive godt, og jeg kunne allerede i dag se en stor forskel!
Når Selma går i gang uden at "gå ordentligt" i gang eller tydeligt springer en kilde over, for at "gemme den" til senere, stopper jeg hende, og hun får lov at starte forfra - dog ikke et utal af gange, hvilket heller ikke var nødvendigt. Det havde en kæmpestor effekt, og det var så tydeligt at se på hende, at hun godt vidste, hvor kilderne var, da vi startede forfra.

Topfed træning med gode informationer, god læring og selskab helt i top!

Kommentarer

Populære opslag