BEST DAY EVER!!! HTM & Freestyle

Anden feriedag var endnu bedre end første - tænk at det var muligt...

Først afsluttede jeg et lille luksus Nose Work trin 2 hold, hvorefter tøserne fik lov at rydde op og tage søgene.
Efter træningen sad Liv og jeg i solen på græsset og hørte musik og lavede HTM-programmer - fantastisk start på dagen.

Efter et par timer hjemme tog tøserne og jeg til Ringsted, hvor vi skulle til Summer HTM/Freestyle hos Johanna.


Molly venter under gennemgang af fællestiden


Vi lagde ud med en times fællestræning, hvor vi arbejdede med  tre forskellige øvelser:
  • Slalom mellem armene, foran for Mollys vedkommende, da hun aldrig har prøvet det før, og bagved for Selmas vedkommende, da hun allerede kunne foran.
    Både Molly og Selma fik rigtig fint hul igennem, og vi kom godt i gang med adfærden.
  • Kig til højre og venstre - jeg kom i gang med at klikke begge tøser for højre side, men efterfølgende fandt vi ud af, at Molly i stedet skal lære at ryste på hovedet.
  • Cirkle på forskellige måder: Siddende på græs, på stol, med ryggen til osv
Challenge til sidste træningsgang er: LOOK! (Kig på fører - kig på genstand - kig på fører. Alt på verbalt signal)

Den individuelle tid med Selma endte anderledes, end jeg havde planlagt, men det gør ikke spor, når det ender med at dreje en anden vej, der er yderst interessant.
Jeg fik programmet med Selma, der begyndte at snuse i det nye og spændende underlag, og vi fik i den forbindelse talt om vores start, der har alt for mange slalom mellem armene, men det vidste jeg godt, efter kravlen er taget ud. Johanna havde nogle gode forslag, og jeg vil i hvert fald arbejde videre med "kig" øvelsen og prøve at sætte den ind i starten.
Derudover har jeg fået en anden lektie: Selma og jeg skal træne starten ALLE VEGNE!!! Hjemme i stuen, i haven, på fortorvet, i Undinehallen, på pladsen i Ballerup, på vej til træning, på vej hjem fra træning osv. De tre første øvelser skal laves, og det skal repeteres tre gange pr pas, som der skal laves fem af hvert sted.

Min individuelle tid med Molly blev brugt på at tale program, sværhedsgrad og idéer, og nu er jeg ved at være klar til at skrive hele programmet ned i detaljer.
Vores lektie til næste gang er, at Molly kan cirkle om brønden, mens jeg har ryggen til og giver hånd til to af de andre på holdet.

Virkelig fed, inspirerende og motiverende træning, og jeg er nu klar til at skrive alle tre programmer ned, lægge planer og sætte mål - Jeg glæder mig allerede til næste gang!

Kommentarer

Populære opslag