A goal without a plan is just a wish - når alt går op i en højere enhed

For efterhånden meget længe siden blev jeg spurgt, om jeg ville dømme til Sydkystens første HTM-konkurrence, som løb af stablen i går.
Jeg sagde ja tak, men hvad jeg ikke havde forudset var, at Nicolai ville blive student på samme tid. Eller jeg havde forudset eller i hvert fald håbet, at han blev student, men jeg havde ikke lige styr på, at det hele faldt sammen... Det hele endte dog med at flaske sig på allerbedste vis: Mandag blev Nicolai student, og vi havde gæster og fejrede om aftenen, tirsdag var fri eller "bare" træning, onsdag var der dimission for Sebastian, der blev færdig i 9.klasse, med efterfølgende fællesspisning og til sidst studenterfest hos venners søn, torsdag var igen fri og "bare" træning, fredag var der dimission for studenterne inde på Børsen, lørdag konkurrence og i dag studenterkørsel inkl. gæster og fejring - så vi nåede det hele (næsten på den halve tid... Godt, det var ugen før Tobias blev 18 år)

Dommerdelen gik fint, vi blev sørget utrolig godt for, alle var glade og positive, og alt var godt.

Min egen deltagelse havde jeg det lidt mærkeligt med... Molly er jeg ikke klar med, Selma er jeg et sted, hvor jeg gerne vil teste alt det, vi arbejder med, men jeg er alligevel ikke der, hvor jeg går all in og tager kostume på...

Jeg havde besluttet at stille i FS1, FS3 og træningsklassen med begge, men uden at have mål og en plan, da jeg meldte til - det kom dog i fredags, hvor jeg brugte en del tid på at formulere mine mål og planer, hvilket virkede ufattelig godt for mig.

Normalt er det altid Liv, der hjælper mig med det, jeg har brug for før, under og efter, men det var ikke en mulighed i går. I stedet fik jeg hjælp fra Anja, hvilket jeg også var fuldstændig tryg ved, da hun kendte til både mål og plan. Heldigvis fik jeg slet ikke brug for ret meget hjælp, og det gik så fint uden min sædvanlige livline 😉

Hvordan gik det så, og hvad var målet og planen?

"Målet er at Selma er fokuseret og intens fra start til slut. Derudover at teste vores nye indgang, og at hun tager twisten med det samme. Planen er at jeg fortsætter uden Selma, hvis hun bliver ufokuseret, tage hende med igen, når hun er klar, og at registrere, hvad der sker i indgang, startposition og twist."

Anja gav mig en peptalk, inden vi gik ind, og fik slået fast, at jeg gik ind for at gennemføre!! Og det gjorde jer: Jeg var virkelig nervøs, men jeg gik ind for at gennemføre og for at nå mine mål.
Og vi gjorde det!!!!! Selma var fokuseret og intens fra start til slut, hun var glad og på i indgangen, hun indtog startpositionen med fart og glæde, jeg fik en ordentlig twist med god intensitet og attitude, og vi gennemførte!!! At vi samtidig bestod er en ubetydelig, men fin, detalje - vi nåede målet, og det var fantastisk at være i ringen med hende, så vi løb ud af ringen som vindere, og det kunne ingen resultater, placering eller andet ændre på!!! (Vi blev vist i øvrigt nr.6)
Dommerne savnede et kostume, så vores point i fortolkning var ikke ret høje, men who cares i den her sammenhæng? Kostumet hang fint derhjemme, og det kommer på en anden god gang.

"Målet er at Molly får en god start i ringen, og at jeg går ud med en god følelse i maven og ved, at jeg har støttet hende, så godt jeg kan. Vi skal begge to erfare, at det er fedt at være i ringen igen.

Planen er, at jeg tager bold med, at jeg hjælper alt det, der skal til og er ligeglad med musik, fortolkning, timing mm."

Da jeg skulle ind med Molly, var jeg sjovt nok ikke ret nervøs, men jeg havde også besluttet på forhånd, at det bare var en træningsomgang, hvilket jeg fortalte dommerne på vej ind.
Vi gik ind i en pladslignende position, og Molly var med mig - hun fungerer bedst med den tryghed - og hun indtog også sin startposition med det samme. Da jeg forsvandt ned i brønden begyndte hun at kigge sig omkring og viste, at hun syntes, det var svært, så jeg stak hovedet op, og det gik fint igen - tjek, jeg havde sørget for en god start!! Vi fortsatte lidt endnu, hvorefter hun fik bolden - vi kom ind et forkert sted, men i stedet for at begynde at prøve at fange musikken, lavede vi bare noget andet, indtil vi nåede til det rigtige sted - igen helt som planlagt. Næste del gik ok, men hun var en del ude ved kanterne - jeg tror, det var en kombi af, at hun syntes, det var svært, men også at kun mente, der måtte være en belønning til hende snart... (Note til selv: Skru ned for afstandsbelønningen) Resten af programmet gik ok, og selvom det var svært for Molly, var kun ikke ked af det, så igen løb jeg glad ud og havde nået målet for turen i ringen - SÅ FEDT!!

I morgen skal jeg til træning hos Anja med Molly, og hun har bedt os tænke over 3 læringspunkter fra konkurrencen i går - et af dem står allerede bøjet i neon for mig:

Det er slut med at gå i ringen uden klart definerede mål og planer - i går mærkede jeg en kæmpestor forskel på at have og ikke at have det på plads.

Mere om læringspunkterne og hvordan jeg vil arbejde med dem efter træningen i morgen.