Træning med livestreaming på sidelinjen

Jeg havde booket 3 timer i Undinehallen i dag, hvor vi skulle træne sammen med Liv og krøllerne, og jeg havde ikke troet, vi fik brugt alle 3 timer, men eftersom vi skulle følge med i VM samtidig med, fløj tiden af sted, og vi endte med at bruge 3½ time.

Selma stod først for tur, og som al træningen startes op i øjeblikket, lagde vi ud med at køre de 3 første adfærd i vores start 3 gange - uden opvarmning, uden noget som helst, bare direkte fra bilen. Det er begyndt at gå rigtig godt, og det gjorde det også i dag (og i går, hvor vi bare var forbi med nogle ting, men ikke ville misse chancen til at få trænet på det), så jeg begynder at tro på, vi nok skal få hul igennem og få knækket den nød - virkelig fedt at se og mærke den effekt, det har haft indtil nu.
Derefter fik vi trænet på followen, da der er kommet lidt hopperi i første skridt, og det kom vi stort set af med.
Til sidst stod den på positionsarbejde inkl. nogle skub og spark bagi fra Liv - der er dog ingen tvivl om, at der virkelig er sket noget, og at Selma er megasej!


Selvom det ikke var ret lang tid, vi trænede, så bliver man træt i den varme.


Molly og jeg lagde ud med at få trænet på at hun cirkler om noget, mens jeg har ryggen til - hun synes, det er svært, men hun er megasej!!!
Derefter arbejdede vi også med position skarpt overvåget af Liv. Også der fik vi nogle gode skub til at komme videre - det er vildt, så hurtigt Molly er rykket der.


Molly var ikke helt tilfreds med, at vi også skulle se VM via livestreaming...


Kort men intensiv og varm træning efterfulgt af badning og is i haven er åbenbart så udmattende, at begge tøser stadig sover - ikke helt i orden, eftersom jeg gerne ville træne videre med dem... Men vi tager en tur mere i morgen i stedet for.





Kommentarer

Populære opslag