Fantastisk første feriedag

Hvis første feriedag tegner hele ferien, bliver det en fantastisk ferie!

Anja og jeg havde både en HTM/freestyleaftale og en Nose Workaftale, så jeg startede med at køre til træningspladsen i Smørum for at sætte søg op og lufte tøserne, inden vi kørte til Undinehallen.

Vi fik kigget på Mollys kommende HTM1-program, jeg fik kigget på og kom nærmere Mollys FS3-program, og jeg fik gået hele programmet med Selma et par gange - god og effektiv træning.

Derfra kørte vi til Smørum for at træne Nose Work:

Temaet i søgeområde 1 var at tjekke, om hundene går på synet. Der var placeret synlige filtdutter sæt på duftkilderne.
Alle kilder blev ikke fundet, men det var heller ikke det væsentlige i dette søg - det vigtige var, at der ikke blev markeret på de blanke filtdutter, og det gjorde der ikke.


Søgeområde 1

Eukalyptus

Eukalyptus

Eukalyptus

Eukalyptus


Søg nr 2 var et køretøjssøg, som der ikke var så meget at sige til - det gik fint.


Søg 2

Eukalyptus

Eukalyptus


Søgeområde nr 3 var et detaljesøg med 6 kilder, skiftevis lavendel og eukalyptus.
Heller ikke her blev alle kilderne fundet, men formålet var at holde hundene til og give dem forventningen om, at de hele tiden kunne finde noget, og det fungerede rigtig fint.


Søgeområde 3

Lavendel

Eukalyptus

Lavendel

Eukalyptus

Lavendel

Eukalyptus


Søgeområde 4, 5 og 6 var søg med en enkelt højt kilde i hver. Her var formålet, at hundene skulle erfare, at de lige så godt kan tage de høje med det samme i stedet for at lede efter nemmere og lavere kilder. At der kun var høje kilder, giver rigtig god mening, da jeg i det ene søg så på Selma, at hun havde kilden, men ledte efter noget nemmere, inden hun tog den. Ergo skal hun lære, at tage de høje søg med det samme - så mange flere af dem! Molly fik ikke lov at tage dem, da jeg ikke vil bede hende om det, før jeg kender hoftestatus.

 
Søgeområde 4

Lavendel

Søgeområde 5

Lavendel

Søgeområde 6

Lavendel

Med fire godt brugte hunde kørte vi til Ballerup for at spise pizza og afslutte en dejlig første feriedag for mit vedkommende.

Kommentarer

Populære opslag