HTM-konkurrence på Garbogaard

I går var Selma, Molly og jeg til HTM-konkurrence på Garbogaard - Selma skulle stille i FS1 og træningsklassen, mens jeg ikke rigtig vidste med træningsklassen og Molly, det skulle afgøres i løbet af dagen.

Jeg var en anelse modløs efter træningen dagen før, og troede ikke helt på det, og da målet var at teste hvor vi var henne miljømæssigt, besluttede jeg, at jeg ikke ville tage kostume på, og jeg udstyrede Liv med legetøj, hun skulle kaste, når jeg bad om det, da jeg forventede at diske os.
Selma var på i indgangen og i startpositionen, der gik supergodt, men så snart vi kom til de løsere øvelser, var vi igen tilbage til den snusen og multitasking - hun var dog rigtig fint med, og tog alle signaler spot on. Det gik langt over forventning, og jeg valgte at køre igennem uden at få legetøj kastet ind, og senere viste det sig, at vi bestod og blev nr 7 ud af 12, hvilket var ganske fint med den præstation og uden kostume på.
Målet var som sagt at teste miljø-formen, og eftersom det var på Garbogaard, er jeg rigtig godt tilfreds med vores præstation.




Molly havde jeg inde i frokostpausen, og planen var at se, hvordan hun ville reagere på at være inde i hallen, derefter hvordan hun evt ville arbejde derinde.
Det gik fint med at være derinde, og vi kunne da også lave nogle tricks, indtage position og gå lidt, men det var svært for Molly at tage legetøj, så selvom det efter omstændighederne gik fint, besluttede jeg, at der ikke var grund til at stille med hende i træningsklassen, da det næppe ville blive nemmere i ringen end udenfor.




Træningsklassen med Selma orkede jeg næsten ikke, da jeg var både træt og kold og hellere bare ville hjem, men vi gik ind, og hold nu op, hvor var det en fedt tur i ringen med hende!

En lang, kold men hyggelig dag i godt selskab, som har efterladt nogle tanker og planer om ændrede planer. 
Næste uge kommer ikke til at byde på meget træning pga (mere) fødselsdag, men der skal tænktes og planlægges.

Kommentarer

Populære opslag