Jule Nose Work ved Roskilde Domkirke

Lillejuleaften startede kl.7 med dalende sne - ganske idyllisk og hyggeligt, og tøserne nød det også på deres korte morgentur inden vores Nose Workaftale med Lonni, Anja og Johanna.




Vi mødtes ved Roskilde Domkirke, hvor vi som vanligt både havde selvtræningssøg og søg med Lonni.

Jeg lagde ud med Selma og et klasse 2 søg. Helt med vilje undlod jeg at varme hende op med nogle af de andre søg, da jeg ikke har den mulighed til en konkurrence. Det gik lidt stærkt til at starte med, men lynhurtigt var hun på sporet, arbejdede megaflot og fandt de fire kilder ret hurtigt.
Vi tog et søg mere, og også her, var hun topsej. Konklusionen efter der to søg var, da vi skal have trænet lidt mere på tærskelsøg (IGEN), og så tror jeg, jeg skal finde en balance mellem at styre og at lade Selma gøre det.
Selvtræningssøgene var hun også ganske flyvende i, den seje lille myre!







Molly tog jeg et klasse 1 søg med 6 kilder med, og også her gik det ret fint, men da vi gik videre til det ene klasse 2 søg blev hun lidt presset af omgivelserne og arbejdede ikke så godt, som hun plejer, men selvtræningssøgene var gået godt.







Superhyggelig og god træning, der blev afsluttet med brunch og en tur i Maxi Zoo - så starter en lillejuleaften ikke meget bedre.

Kommentarer