Julerally

Juleaftensdag startede med 1½ times julerally hos Johanna, hvor jeg havde begge tøser med.

Vi lagde ud med banegennemgang (en blanding af begynder- og øvetskilte), hvorefter vi blev bedt om at vende os om og på skift fortælle rækkefølgen på skiltene - det var ikke helt nemt, men gik alligevel bedre end forventet.





Derefter blev vi delt i to grupper, og vi startede med at gå banen selv. Her havde jeg Molly på, og hun klarede det fint, selvom hun var påvirket af at være i hal med hunde, hun ikke kender.


I tiden hos Johanna fik vi to forskellige opgaver: Først var det en memorybane, hvor kegler markerede, hvor øvelser skulle laves - øvelser, som Johanna fortalte os, som vi skulle huske:
  • Twist
  • Bakke
  • 270 grader højrevending
  • Sit, dæk, gå rundt
  • Højre vending
  • Sidestep til højre
  • Løb
Jeg gik først med Molly og derefter med Selma. Det var overraskende nemt at huske skiltene, men en ret fed måde at blive skarp på rækkefølgen på.
Jeg skal være obs på Selmas dæk, men det vidste jeg egentlig godt... Nu skal jeg bare stille skarpt på det og være konsekvent med udelukkende at belønne, når albuerne er i underlaget.

Næste øvelse var at gå alle vendingerne fra begynderklasse, alle 9 stk og derefter udvælge 5 stk, som vi skulle gå i andre tempi, altså enten langsom gang eller løb.

Som fællesopgave havde vi fået at lave en serie på 3 skilte, som vi skule udføre synkront - en Rally 6+. Jeg var sammen med Merete, og vi havde valgt følgende serie:
  • Sit, gå rundt
  • Langsom gang
  • Front, plads, sit
Sjov udfordring, som falder relativt let, når man er vant til at sætte øvelser sammen.

Der blev skiftet nogle skilte ud, og vi gik en ny bane selv - denne gang med Selma. Ikke at jeg ikke vidste det, men jeg fik bekræftet, at stå er en udfordring for Selma, men ellers gik det overraskende godt.

Af samme årsag, valgte jeg at arbejde med stå med Selma, da vi til sidst igen havde tid med Johanna. Her tog vi hul på indlæringen af stå i begynderklassen, og med den hastighed, Selma havde på, skal vi nok få den øvelse på plads relativt hurtigt.

Tiden fløj af sted, og heldigvis har vi 1½ time mere nytårsaften, for det der rally er nu meget sjovt!

På vejen hjem fra Ringsted stoppede vi, så tøserne kunne få en god lang løbetur, inden julefreden sænkede sig, og der var lukket for aktiviteter for dem - lige indtil i dag...



Kommentarer

Populære opslag