Migræne, Netflix, tur, gæster, træning - endnu en fantastisk fridag

Hmm, hvordan hænger migræne og fantastisk sammen, og hvordan hænger en masse punkter på dagsordenen sammen med fridag?

Dagen startede med, at jeg vågnede med migræne, hvilket i sig selv ikke er ret fantastisk... Jeg blev enig med mig selv om, at en dag uden planer var den rigtige dag at prøve mine nye migrænepiller - enten ville de virke, eller også blev jeg dårlig af dem.
Da de efter et stykke tid lod til at virke, lagde jeg mig på sofaen med Selma og Outlander på Netflix, og efterfølgende blev jeg heldigvis frisk nok til at gå en god lang tur på en times tid. Inden fik jeg dog sat nogle Nose Worksøg op, som jeg ville tage med pigerne senere.

Det blev som sagt til en god lang tur, tøserne var klar til en lur, da vi kom hjem, og jeg havde godt af den friske luft.




Da vi kom hjem, kom mine forældre forbi for at ønske godt nytår, så inden vi fik taget de søg, jeg havde sat op inden turen, havde de siddet der i 3 timer.
Dagens duft var anis, og temaet var "gå op ad trappe, søg på glatte gulve og find en duft, der enten er utilgængelig eller svært tilgængelig, i hvert rum"






 Trappesøget tog de begge meget fint, roligt, kontrolleret og med sikkerhed.






Utilgængeligt søg bag Camilles seng valgte de begge at tage på sammen måde: Ved at hoppe op i sengen og tage den oppefra.






Kilden under Sebastians stol var svært tilgængelig og for Selmas vedkommende kom der den ekstra sværhedsgrad oveni, ved at Sebastian sad i den i mens.






Kilden under stolen i det tomme rum var svært tilgængelig, da den sad helt inde under sædet, men det var ikke noget problem for nogle af dem.






Kilden i madrassen i roderummet var ligeledes svært tilgængelig og svær for begge to - det virkede som om, stoffet sugede færten til sig.





Kilden i kommoden i soveværelset var utilgængelig og en anelse svær for begge, men de løste den fint, da de fik tiden til det.

 




Kilden i skabet på badeværelset var også utilgængelig, men nemmere end den i kommoden, men det er heller ikke så tæt, som skufferne er.






Den sidste kilde var i tæppet i gangen. Den var lidt svær, men nok primært fordi, den var meget tæt på trappenedgangen.

Endnu en fed Nose Worktræning - 2018 var NO MORE SLOPPY, og det fortsætter i dén grad i 2019!

Udover det fik vi trænet positioner - de to foran, som nu har fået navn, for Mollys vedkommende, og indtagelse samt bevægelse uden godbidder for Selmas vedkommende - et enkelt element i vores januarchallenge og coretræning.





Endnu en fantastisk fridag!! I morgen tidlig står den på nytårsrally hos Johnna.

Kommentarer

Populære opslag