Kegleleg - når det går meget bedre end forventet

Nu har jeg de sidste par dage forsøgt at komme igennem så mange rallyskilte som muligt med Molly og Selma - primært Selma, der aldrig har prøvet rally før, og som opfrisker for Molly, der ikke har prøvet det siden i sommer.
Alle skiltene, der involverer kegler, har jeg dog sprunget over indtil nu, da det kræver lidt mere plads, end jeg lige har i stuen, så planen for træningen i Undine i går aftes var træning af rallyskilte involverende kegler.




Vi trænede 8-tal, spiral med hund både inderst og yderst, og vi trænede enkelt og dobbelt slalom, og det gik overraskende godt, faktisk langt over forventning!!! Selma hoppede ikke rundt foran mig i linen, men blev faktisk i noget der med god vilje kan kategoriseres som pladsposition! WAUW, jeg var meget overrasket og imponeret. Måske har vores positionsarbejde haft en effekt på den del også, selvom vi "bare" har stået stille...




Da vi alligevel havde keglerne fremme, lavede Molly og jeg 8-taller forlæns i begge positioner - nu begynder det efterhånden at rykke noget, og det føles så godt og så rigtigt!

Det var egentlig ikke meningen, men Selma og jeg trænede program uden musik og med fokus på at få belønnet intensitet og fokus i de øvelser, der driller p.t., og det skal jeg lige love for, vi fik gjort!

Megafed træning, som jeg ellers var tæt på at droppe, fordi jeg ikke var på toppen - men det kom jeg da i allerhøjeste grad både undervejs og efter, i hvert fald mentalt!

Næste step må være at præsentere Selma for nogle rallyskilte og en lille bane - det er jo også først på onsdag, vi skal op... 😌 Og så må vi håbe, vi ikke støder det det skilt, hun bare ikke kan!!

Kommentarer

Populære opslag