Årets første HTM-konkurrence
Weekenden startede på bedste vis med træningskonkurrence i Ringsted med Selma - 2 x 10 minutter i ringen.
Udover at det var hyggeligt, harmonerede det fint med min plan om træning op til en konkurrence, og da jeg ikke har fået trænet programmet et stykke tid, var det rigtig fint lige at få repeteret det - både for min og for Selmas skyld.
Den sidelæns follow fungerede ikke ret godt, så den fik jeg lejlighed til at træne, og jeg fik lavet en plan for, hvordan jeg ville gribe det an i ringen, hvis jeg kom til at stå med samme udfordring.
I dag gik turen så til årets første HTM-konkurrence, som blev afholdt på Garbogaard.
Som altid var jeg usikker på vores deltagelse der, da ringen er rigtig svær, og jeg overvejede længe, før jeg endte med at tilmelde os, og helt indtil i dag var jeg stadig ikke helt sikker på, at min beslutning var den rigtige.
Mit fokus blev på at starte i det rigtige energiniveau og tage det med hele programmet gennem. Det lykkedes, kunne mærkes hele vejen, og var megafedt, da det gav et overskud og en glæde og accept, der ikke bare rakte programmet igennem, men også bagefter - helt fantastisk.
Selma syntes, det var svært, hun snusede, men kom retur og arbejdede videre med det samme og gjorde i det hele taget sit bedste, ligesom at jeg havde en følelse af at have støttet hende og været der for hende 100%. Så det var på ingen måde den bedste præstation, vi har lavet i FS1, men det var den bedste følelse, jeg gik ud med, og dét var (ER) fedt!!!
Træningsklassen droppede vi, da Tobias kom hjem efter 14 dage i Malaga, og jeg derfor gerne ville hjem.
Præmieoverrækkelsen lå inden de uofficielle klasser, og vi blev derfor til den. Vi blev placeret som nr.4, fik 2 Q-point og har nu 20 Q-point og dermed ikke mange gange tilbage i klassen.
Udover at det var hyggeligt, harmonerede det fint med min plan om træning op til en konkurrence, og da jeg ikke har fået trænet programmet et stykke tid, var det rigtig fint lige at få repeteret det - både for min og for Selmas skyld.
Den sidelæns follow fungerede ikke ret godt, så den fik jeg lejlighed til at træne, og jeg fik lavet en plan for, hvordan jeg ville gribe det an i ringen, hvis jeg kom til at stå med samme udfordring.
I dag gik turen så til årets første HTM-konkurrence, som blev afholdt på Garbogaard.
Som altid var jeg usikker på vores deltagelse der, da ringen er rigtig svær, og jeg overvejede længe, før jeg endte med at tilmelde os, og helt indtil i dag var jeg stadig ikke helt sikker på, at min beslutning var den rigtige.
Mit fokus blev på at starte i det rigtige energiniveau og tage det med hele programmet gennem. Det lykkedes, kunne mærkes hele vejen, og var megafedt, da det gav et overskud og en glæde og accept, der ikke bare rakte programmet igennem, men også bagefter - helt fantastisk.
Selma syntes, det var svært, hun snusede, men kom retur og arbejdede videre med det samme og gjorde i det hele taget sit bedste, ligesom at jeg havde en følelse af at have støttet hende og været der for hende 100%. Så det var på ingen måde den bedste præstation, vi har lavet i FS1, men det var den bedste følelse, jeg gik ud med, og dét var (ER) fedt!!!
Træningsklassen droppede vi, da Tobias kom hjem efter 14 dage i Malaga, og jeg derfor gerne ville hjem.
Præmieoverrækkelsen lå inden de uofficielle klasser, og vi blev derfor til den. Vi blev placeret som nr.4, fik 2 Q-point og har nu 20 Q-point og dermed ikke mange gange tilbage i klassen.
Aftenen blev brugt på en hyggelig middag på Bones, og i morgen er der endnu en dag i weekenden, hvor Molly ikke bare skal med, men skal prioriteres.
Kommentarer
Send en kommentar