Turbosnifferens uofficielle debut i NW2
I går var sidste gang på Mollys Nose Workhold hos Anja, og afslutningen bestod i en uofficiel NW2-prøve for vores vedkommende - Mollys debut.
Indtil det var vores tur, brugte Selma og jeg tiden på at tage en del selvtræningssøg indenfor i Bauhaus - tætte søg skal vi have arbejdet lidt videre på, men både tærskelsøg, høje søg, utilgængelige søg og søg, der kræver, at man kravler ind, var hun topsej til.
Indtil det var vores tur, brugte Selma og jeg tiden på at tage en del selvtræningssøg indenfor i Bauhaus - tætte søg skal vi have arbejdet lidt videre på, men både tærskelsøg, høje søg, utilgængelige søg og søg, der kræver, at man kravler ind, var hun topsej til.
Molly tog jeg først ud, lige inden vi skulle på, så det blev så konkurrencelignende som muligt.
Vi startede med indesøget, hvor vi havde 3 minutter. Da der var 30 sekunder tilbage, havde vi søgt det hele igennem, fundet 1 kilde, og jeg havde en indikation af, hvor den anden var, men Molly ville ikke ind i området, så jeg valgte at melde færdig 11 sekunder før udløb af tid.
Beholdersøget klarede Molly på Ninjatid og fandt flot begge to.
Køretøjssøget var også supersmukt, og begge blev fundet på kort tid.
Udesøget, som vi også havde 3 minutter til, var Molly også turboninja til, og fløj direkte hen til den høje kilde, markerede den smukt, selvom hun syntes, det var lidt ubehageligt, at metallet sagde en lyd, og derefter gik hun flot hen og tog næste og sidste kilde.
87,5 point, 0 fejl og ninjahurtig tid var da i dén grad en værdig debut for den sejeste turbosniffer! ❤️
Det var en superfin oplevelse, jeg fik støttet Molly, var rolig og havde et godt overblik.
Derefter fik Molly også lov at tage en del af selvtræningssøgene inde i Bauhaus, og hun var megasej til at takle forstyrrelserne, til at hoppe op, til at stikke hovedet ind osv.
Den gladeste supersniffer |
Fineste næse på den fineste Turbosniffer |
Kommentarer
Send en kommentar