Mandag når den er bedst: HTM, Freestyle og Katie

En tur i Undine med tøserne og derefter en tur til behandling og træning hos den bedste Katie - det må være opskriften på en god dag! 🎔

Molly fik prøvet noget af sit nye legetøj og havde i det hele taget en fest, både da vi trænede positioner (heel og fu) i stilstand, og da vi begyndte at bevæge os til musik - først til vores challengemusik og derefter til vores rigtige musik. Jeg fik trænet de første 40 sekunder af programmet 5 gange, først med godbidder og derefter delvist uden, og det går egentlig overraskende fint.




Selma og jeg fik trænet den nye del med nøglen, hele programmet, som jeg satser på at tage med på Garbogaard, og jeg fik prøvet noget af det nye af til det kommende FS1½ - det jeg havde tænkt, kommer ikke umiddelbart til at fungere, men jeg fik testet noget andet, som jeg lige skal have prøvet lidt mere af.
One/two fik jeg også kigget på, og jeg begyndte at sætte verbalt signal på Two - det varer ikke længe, før den er på verbalt signal alene, er jeg ret sikker på.




Derefter gik turen til Nybro Dyreklinik, og efter laser, akupunktur og kiropraktik til begge tøser, fik de trænet på Fitpaws, inden Katie gav os nye øvelser at træne videre på.




Molly skal i gang med at kombinere doughnut og FitBone, mens Selma skal i gang med to FitBones - det bliver fint at have noget nyt at træne på.

Det var to meget trætte piger, jeg fik med hjem! 

Kommentarer