"Hvorfor sker der altid noget, jeg ikke har prøvet før, med jer?", "Den flotteste IB", og "En af de der mærkelige hundeførere" - eller: En ny nytårstradition?

Ovenstående udtalelser stammer fra i dag, årets sidste dag - nytårsaftensdag - som blev brugt på allerbedste vis!
Sammen med Liv, Tine og de allerbedste hunde har vi muligvis startet en ny tradition med nytårsrallyprøve, kransekage og portvin - jeg er fan!

Dagen startede tidligt, da Livs første banegennemgang allerede var kl.8, vi sluttede med sidste præmieoverrækkelse og oprydning kl.15, hvorefter Liv og jeg fik 1 time med alle pigerne, så de var luftet godt af inden aftenens "indespærring" pga fyrværkeri.

"Hvorfor sker der altid noget, jeg ikke har prøvet før, med jer?" var åbningsreplikken i Pauls feedback efter vores tur i øvet. Jeg husker ikke præcis, hvad det var, Molly og/eller jeg havde lavet, men som Paul sagde, så sker der altid noget uforudset, når vi er på banen, og det er da heller ikke helt forkert.
Vi havde nogle ommere og et par småting, men ellers var det et fint banegennemløb og en bestået øvet prøve.

Umiddelbart efter var det Selmas tur i begynder hos Conni, og min strategi med fokus undervejs virkede rigtig fint de første 3 skilte, men derefter blev det for svært, og jeg valgte at IB´e os, og vi trænede freestyle resten af vejen. "Den flotteste IB", som Conni sagde under præmieoverrækkelsen.

Mollys næste tur i ringen (hos Conni) udløste vist ikke noget spektakulært, men hun gik igen en fin bane med nogle ommere (det er sg* svært på højre side uden at have et følge der) og lidt småtterier, men igen bestået.

Næste og sidste bane var med Selma hos Paul, hvor jeg havde gjort mig mange overvejelser om, hvordan jeg ville gøre hvis dit, hvis dat og hvis dut.... Det viste sig dog, at fokus i dén grad kom i brug og var virksom her. Vi lavede rigtig mange ommere, men vi endte med både at fuldføre OG bestå.
Dagens næste sjove kommentar kom fra Paul under præmieoverækkelsen. Da vi kom til 2.pladsen sagde han, at der har vi "en af de der mærkelige hundeførere, der..." Mærkelig er ikke en af de værste ting, man kan være, og Paul hentydede til mine planer om at IB´e os undervejs, hvis ditten eller datten skete.
Selma blev altså 2.vinder, og det var en rigtig god måde at slutte rallyåret/-karrieren på. Ikke placeringen, men den bane, vi gik sammen, hvor jeg endelig begyndte at mærke effekten af det arbejde, vi har lagt i fokus og følget. 
Om Selmas rallykarriere stopper her ved den 9.beståede prøve i begynder, ved jeg ikke på nuværende tidspunkt, men helt sikkert er det, at vi kommer til at holde en pause, indtil der er styr på følget.
For Mollys vedkommende var det også en rigtig fin måde at slutte rallyåret på, men vi starter nu op igen allerede på lørdag d.4/1, hvor der er prøve i Ringsted.

Tak til Sydkystens Hundeskole for at arrangere og afholde en meget veltilrettelagt prøve, tak til dommerne, Paul Lysholdt og Conni Hansen, til sekretariat og hjælpere, til Liv og Tine for den bedste dag og til mine allerbedste sortlinger for 4 gode ture i ringen.




Tilbage er der bare at ønske godt nytår herfra - vi ses i 2020, der starter med træning med Liv og Krøllerne i morgen ved middagstid i Lazihallen efterfulgt af gåtur, hvis fyrværkeristatus i Roskildeområdet tillader det. 


Kommentarer