Frivillig håndtering og Nose Work
Når der går for lang tid mellem Nose Worktræningerne, bliver man straffet med et temmelig højt gear, som den bette Minimyre - og jeg - har svært ved at styre! Mere om det om lidt...
Vi startede gårsdagens træning hos Natascha på Sallingvej Dyreklinik, hvor vi trænede frivillig håndtering, og pigerne fik afleveret deres julesokker.
Vi startede gårsdagens træning hos Natascha på Sallingvej Dyreklinik, hvor vi trænede frivillig håndtering, og pigerne fik afleveret deres julesokker.
Primært fokus med Molly var at få en god oplevelse, efter hun i sidste uge blev bedøvet og dermed stukket, og hun var i dén grad i hopla!
Selma skal efterhånden udfordres noget mere - hun er blevet megasej!
Vi træner videre 💪💪💪
Derfra tog vi videre til Vikingeskibene i Roskilde for at træne Nose Work med Liv, Mango og Kiwi.
Vi har ikke trænet siden prøven i Herning, hvilket i dén grad kunne mærkes!! Der var masser af motivation og masser at glæde og gejst, faktisk lidt for meget!! Selma havde svært ved at være i sig selv af glæde over at få lov at lave Nose Work igen, så hun glemte alt om systematik, at slå næsen til med det samme osv, men hold nu op, hvor hun nød det.
Molly var også topbegejstret, og der var vist bare en ret tydelig besked til mig om, at jeg på ingen måde skal byde dem så lang en pause igen en anden gang. Det prøver jeg at rette op på...
Det bliver dog ikke i aften, hvor jeg har tilmeldt mig et webinar om frivillig håndtering og negleklip, hvilket jeg glæder mig til!
Kommentarer
Send en kommentar