Comfort Zone tur/retur

Sent torsdag aften kom følgende besked fra Anja i vores HTM-facebookgruppe:
Kære jer
Vi ses på mandag.
Jeg vil give jer en lille tænke opgave - deadline er lørdag aften 
 Hvis du skal skubbes lidt ud af DIN comfort zone til træningen på mandag........... hvad skulle det så være? 

Jeg tænkte og tænkte og tænkte lidt mere - det var faktisk et rigtig svært spørgsmål, og jeg endte med følgende svar:
Jeg har tænkt og tænkt, og jeg ved det faktisk ikke… Der er masser, der kan skubbe mig ud af min comfort zone til konkurrence og nok også til træning i andet regi, men jeg har virkelig svært ved at sætte fingeren på noget i forhold til på mandag. Og det må jo i dén grad være en cadeau til jer andre, da det betyder, at jeg er helt tryg i jeres selskab og i de rammer, der er sat op.
Det der vil kunne hyle mig ud af den til en konkurrence er, at der bliver lavet om på ting: Rækkefølge, dommernes placering, opvarmningsområdet, og jeg ikke kan finde den, der har lovet at hjælpe med at transportere line og guffer fra start til slut osv. Eller at min musik ikke virker.
Jeg er åben overfor input, hvis I andre har set små sprækker, jeg ikke selv har bemærket – bring it on!
Det der vil kunne hyle mig ud af den til en konkurrence er, at der bliver lavet om på ting: Rækkefølge, dommernes placering, opvarmningsområdet, og jeg ikke kan finde den, der har lovet at hjælpe med at transportere line og guffer fra start til slut osv. Eller at min musik ikke virker.
Jeg er åben overfor input, hvis I andre har set små sprækker, jeg ikke selv har bemærket – bring it on!

Jeg følte mig egentlig lidt dum over ikke at kunne finde på noget, men jeg kunne simpelthen ikke, og jeg var sikker på, at Anja alligevel havde noget i ærmet - svar eller ej!

Det viste sig da også, at jeg havde ret i min antagelse, og søndag aften, da vi var til træningskonkurrenceaften, afslørede Anja, at der ville komme en udfordring i vores gruppe mandag morgen... Og dét gjorde der!

Godmorgen skønne mennesker 
En lille spontan "måske/måske ikke ud over jeres comfort zone" opgave til i aften 
 
I skal fremføre et program til hinandens musik   
I må selv bestemme om det er FS/HTM, I må selv om I medbringer rekvisitter m.m
Sandie fortolker MIA musik
Mia fortolker JENNIFER musik
Jennifer fortolker SANDIE musik
Bente fortolker KIRA musik
Kira fortolker BENTE musik
Jeres "nye" progr
ammer vises i samme rækkefølge som individuel tid!!!
SES VI..... det tror jeg NOK vi gør 

Hmm, der røg jeg kortvarigt ud af min comfort zone... Ikke fordi vi skulle fortolke Jennifers musik (Tina Turners "You´re simply the best"), men fordi jeg blev frataget muligheden for at lave et program og for at nå at gå med Molly til musikken pga den korte frist. Jeg havde udelukkende mulighed for at nå at lytte til musikken, og dermed røg kontrollen over situationen.
Da jeg valgte at acceptere vilkårene, blev det pludselig ok, og ærgelsen over ikke at kunne nå at "gøre det godt nok" blev vendt til "bare" at have en fest med det i stedet for - til at hoppe ud i det, lytte til og mærke musikken og have en fest med det. Det havde jeg ikke kunnet for ½ år siden!!
Det er så fedt at blive presset på den måde i træningen - ikke for meget, men lige tilstrækkeligt til, at det rent faktisk rykker noget.

Derudover var det vildt sjovt at se Sandies fortolkning af min musik.

Den individuelle tid brugte jeg på forstyrrelser - først i startpositionen og derefter i follow. Wauw, hvor det rykker!!! Molly var megasej, og der var ingen tvivl om, at vi ind i mellem skubbede lidt til hendes comfort zone - dog lige tilpas, for hun blev bare bedre og bedre og bedre hele passet igennem. SÅ sejt!!!
De to sekvenser om skorstenen ca. midt i programmet arbejdede vi også på, brød det ned, og fandt ud af, hvor der skulle sættes ind. Det er her mit fokus kommer til en ligge den næste uges tid, indtil vi skal debutere med programmet 1.april i Hangaren.


Dyyyygtig pige


Som altid kørte jeg glad hjem - jeg elsker vores nørdemandage i skønt selskab og med helt fantastisk træning. LOVE IT!  

Kommentarer

Populære opslag