Selma 11 måneder - nose work og sportræning del 4 - træning 11

Trut, trut, hurra og tillykke - Selma bliver 11 måneder i dag... Ikke om jeg fatter det! Tiden er fløjet af sted, og hun er snart ikke en lille babyhund mere. Eller det har hun vist i virkeligheden ikke været længe, selvom hun nok altid vil være min lille babyhund.
Stor er hun godt nok heller ikke - med sine 21,9 kg har hun en perfekt størrelse i forhold til det, jeg i sin tid håbede på, og jeg tror også, hun er ved at være der rent størrelsesmæssigt, eftersom hun har ligget vægtmæssigt stabilt de sidste 3 måneder.
Selvom Selma nok burde ønske sig tandtråd til brug efter musejagt, blev det i stedet til en dag med spor og nose work - det tror jeg nu heller ikke, hun var utilfreds med.

Selma glemte tandtråden efter musejagten

Fra dagens tur

I går, da jeg var ude og gå spor med Aino, Saga og Nemo, lagde jeg sporet til i dag:
Det blev lagt på dåklove og med 20 ml blod, var 500 meter langt, med 2 wiedergange og en stor kasse. Liggetid: 30 timer. 

Kassen

Selmas spor

Uge 10-12 (6/3-26/3-2017):

• Forstyrrelser: Ikke trænet på dette spor.
• Større søgeradius/mere rem: Sporet var svært for Selma i dag, så hun fik knapt så meget rem at gå i, som jeg ellers ville have givet hende.
• Sideløbende markeringer: Det går rigtig godt med markeringstræningen, og vi er begyndt at træne hen mod, at Selma fastholder markeringen, mens jeg kan skubbe til hende. Vi arbejder op mod 15 sekunder, og vi er p.t. på 3-4 sekunder.
• Jeg har tilføjet et nyt punkt - Større kasser mhp at sætte tempoet ned: Kassen i dag var omkring 30 x 30 meter, hvilket ikke voldte problemer. I løbet af meget kort tid fandt Selma sporstart og tog sporet op. Sporstart blev markeret meget kort - jeg kunne se det, fordi jeg vidste, hvor det var, men markeringen havde ikke været tydelig nok, hvis sporet havde været et ukendt.
  Vi fortsætter med markeringstræningen, og så er jeg sikker på, det også slår igennem ved sporstart.
• Jeg gentager et punkt - Wiedergange: Jeg havde lavet to wiedergange på dette spor, og jeg brugte det, jeg havde lært af Charlotte i sidste weekend.
  Den første wiedergang tog Selma helt perfekt, og min teknik fungerede rigtig fint. Den næste gik hun fint ud i, men halvvejs tilbage knækkede hun og skar et hjørne af. Igen samme teknik, og igen var jeg fint tilfreds, og der er ikke rigtig noget at gøre ved, at hun knækkede for tidligt.
• Generelt: Selma tog sporet fint op i kassen, men hun fik ikke rigtig bidt sig fast, hvilket de første 25-30 meter bar præg af. Set i bagspejlet havde jeg lavet sporet for svært, og det var egentlig heller ikke meningen, kun at bruge 20 ml blod på 500 meter - i hvert fald ikke på et 30 timer gammelt spor... Minimyren kom igennem sporet, og hun fandt sporslut - så langt så godt, men imponerende var det ikke. Men det er der vist kun én, der er skyld i, og det må sporlæggeren jo huske at tage højde for næste gang.

Også i dag mødtes vi med Aino, Saga og Nemo.
Aino lagde spor til Saga og Nemo, mens Selma og jeg gik hendes overnatningsspor, derefter gik vi Nemos og Sagas sammen, og til sidst lavede vi et nose work køretøjssøg med alle fire.

Vi satte begge biler ved siden af hinanden og placerede to lavendelkilder (en med olie og en med hydrolat) på den ene bil.
De fandt alle fire begge kilder, men vi oplevede igen det samme som i går: Der er forskel på hundenes genkendelse af hhv lavendelolie og lavendelhydrolat - Molly og Selma havde uden tvivl nemmere ved at finde kilden med hydrolat, mens Nemo og Saga havde nemmere med at finde den med olie. Så der er ingen tvivl om, at vi også skal til at træne på olie (olier og pincet er bestilt her til aften!)
Udover at det er virkelig hyggeligt at træne sammen, så lærer vi enormt meget af det - havde jeg trænet alene, havde jeg trænet på hydrolat, og jeg havde ikke opdaget, at vi bør begynde at supplere med olier.
Endnu en læring: Bilerne skal køres væk fra stengærder mm, så der ikke er tvivl om, at det er køretøjet, der skal søges på - både Molly og Selma søgte også på stengærdet, indtil de fandt ud af, at det kun drejede sig som køretøjerne.
Selvfølgelig er det federe med træninger, der bare kører snorlige derud af, men på den anden side er det ikke dem, man lærer noget af.

Molly blev ikke helt så snydt, som det lyder, da vi trænede på det nye FS2-program i formiddag.
De nye ting i programmet begynder at tage form, og jeg er sikker på, det nok skal blive godt med de små ændringer.