Girls just wanna have fun

Dagen startede tidligt med en fræsetur for sortlingerne, og som det er blevet kutyme, er alle vores ture nu med træning af indbygget bliv i sit - anden gang vi trænede det på denne tur, mente Molly og Selma tilsyneladende, at bænken skulle bruges som placeboard...


Vi øver bliv i sit - Molly og Selma mente, vi skulle bruge placeboard

Vi mødtes med Aino, Nemo og Saga for hhv at lægge og gå spor samt lave lidt nose work.
Aino lagde spor til Nemo og Saga, mens jeg lagde spor til Selma, som skal gås i morgen. Derefter gik vi Ainos spor sammen - superseje små pletter!


Sjov med klov

Ikke noget med små konebiler her!


Vi sluttede af med lidt nose work: To udendørssøg med tre duftkilder hver. Jeg lagde et søg med hydrolat, som var ukendt for Aino, og hun lagde et med olie, som var ukendt for mig.
Det var lidt af en øjenåbner, da vi erfarede, at Molly og Selma kunne gå forbi kilden med olie flere gange, mens de lynhurtigt fandt dem med hydrolat, og omvendt for Nemos og Sagas vedkommende.
En ting er, at man skal træne på forskellige mærker, men man bør tilsyneladende også træne på både hydrolat og olie.

Tophyggelig formiddag i godt selskab - og derefter gik turen videre til fødselsdagsfrokost hos Miriam.

Kommentarer

Populære opslag