Vi må finde vores egne jagtmarker nu

I går var sidste gang på jagtholdet - det er jeg slet ikke klar til!!

Men på den anden side, har Selma og jeg lært, hvad der er at lære på Du og din HUNDs nuværende jagthold - vi håber dog på, at der kommer et fortsætterhold, som vi passer ind på. Indtil da må vi finde vores egne jagtmarker rent træningsmæssigt, og det kan vi også godt i hvert fald for en periode.

Som vanligt startede vi med en luftetur på vores yndlingssted, og her fandt vi de første forårstegn: Krokus! Så dejligt, og så ved vi, det er på vej.


Lille Ferdinand luktar på blommorna


Træningen i går startede med lineføring, som jeg havde ønsket at få lidt mere af, da jeg stadig synes, der er plads til forbedring hos Selma, hvad det angår. Vi gik en masse zig-zag og var uforudsigelige i vores retning, ligesom jeg gik en masse i en stor cirkel i forsøget på at få rettet Selma lidt ud, da hun har tendens til at gå for meget ind foran mig. 

Derefter stod den på en masse apport, og vi lagde ud med at vælge en ny og fremmes genstand. Selma og jeg tog en bold med kaninskind, som vi startede med at træne at holde fast på. Da det fungerede, gik vi videre til at træne optag og derefter tilbageløb - sejeste, lille minimyren klarede det hele superflot.

Jeg brugte en del af min tid på at tale med Aino om, hvordan jeg kommer videre med hhv dirigering og stopfløjt, da jeg gerne vil træne videre på det, mens jeg ikke har noget jagttræning på hold.
Egentlig er jeg kommet dertil, hvor vi skal til at sætte øvelserne sammen, dvs jeg lægger ud med at varme op med dirigering i form af udsending til skål samt stopfløjt med udlagt belønning. Derefter sætter jeg øvelsen sammen, dvs sender Selma ud til udlagt belønning i skål og fløjter hende ned, så snart hun har spist godbidden - dette gøres på ganske kort afstand.
Det er jeg spændt på at få prøvet af, så på sin vis glæder jeg mig til at skulle træne på egen hånd, selvom jeg kommer til at savne både træningen og holdet.

Apropos på egen hånd så har jeg fulgt Retrieving for all occations gratis onlinekursus: "Five Simple Steps to Master the Perfect Retrieve". Det er et supergodt og informativt kursus, og jeg kunne godt være fristet til at købe "Blomsterpigernes" bog, når nu jeg skal træne videre på egen hånd.


Kommentarer

Populære opslag