Ruffwear Front Range sele - flot, farverig og funktionel

Selma har fået den lækreste nye sele: Ruffwear Front Range sele fra Hundehjertet.dk.
Den nye model findes i de fedeste farver: Lilla, pink, orange, turkisblå, grøn og grå - lækre, klare og glade farver - gotta love it! ❤❤❤


Lille Frøken Lilla i sin nye, fine lilla Ruffwearsele fra Hundehjertet.dk


Udover at den er vanvittig lækker at se på, er den også utrolig lækker og meget funktionel.

Selen har en supergod pasform, og er polstret på bryststykket - det er bredt, så det støtter godt, men ikke for bredt, så det gnaver ved forbenene. Det er rigtig rart at vide, at trykket er fordelt godt, når man har en lille loppe, der ikke altid er med på den der med at gå pænt i løs line.

Apropos løs line og gå pænt, så kan selen også bruges som anti-træksele, hvilket kan være rigtig rart ind i mellem! Man kobler bare linen i den solide D-ring på rygstykket OG foran på bryststykket - nemt og smart!


Her med linen koblet både på det polstrede bryststykke og på ryggen,
så den fungerer som en anti-træksele

D-ringen på ryggen


Øverst på rygstykket er der en lille lomme, der kan lukkes med velcro. Derinde er der en snor, hvor man kan fastgøre et hundetegn, så man enten har en ekstra sikkerhed, eller har et hundetegn på hunden, selvom den ikke har halsbånd på. Når jeg går med Selma i line, er det ikke altid, hun også har halsbånd på, og så der er det rart at vide, at skulle uheldet være ude, så har hun stadig et hundetegn på sig, og vi vil kunne kontaktes, hvis hun bliver væk.

Nu vi er ved sikkerheden: Der er refleksbånd rundt i kanterne, så Selma kan ses i mørket, og samtidig passer hendes lilla Orbiloc-lygte perfekt på rygstykket, så sikkerheden i mørket er helt i top.


Her ses refleksbåndene og placering af Orbiloc-lygten på rygstykket


Ruffwear Front Range selen har fire justeringsmuligheder, så den kan tilpasses perfekt til den enkelte hund.
Selma er ikke ret bred over skuldrene, så jeg har tit problemer med at finde en sele, der både kan komme over hovedet, men samtidig ikke er for bred, så den falder ned og hæmmer hendes bevægelsesfrihed i skuldrene, men det kan jeg justere mig ud af med den her sele.
Når de to første ting er opfyldt, er udfordringen ofte, at selen bliver for kort, og gnaver bag forbenene. men det er heller ikke tilfældet her.

Selma og jeg er begejstrede efter at have testet, og Ruffwear Front Range selen får 5 stjerner herfra ★★★★★


Front Rangeselen sidder super på den lille Minimyre

Og den passer så fint til både halsbånd og line

Powerprinsessen er klar til gåtur i fint og funktionelt gear

Kommentarer

Populære opslag