Første færdighedsprøve er i hus og mere læring er det samme

I dag var dagen - dagen hvor Selma skulle op til sin første officielle færdighedsprøve. Endelig var hun blevet gammel nok, og endelig passede det hele sammen, så der både var tid, mulighed og overskud til at stille med Selma til en HTM-konkurrence.

Vi startede med vores sædvanlige løbetur på vejen - altid rart at få strukket ud (forestiller jeg mig!!!) og få tømt hovedet og nyde den friske luft og roen, inden vi skal af sted, og det går løs.


Godmorgen


Derefter gik turen til Garbogaard, hvor Selma skulle op i FP1, og jeg skulle være dommerføl resten af dagen.
Vi var på som 4 ekvipage, og Selma var i dén grad i hopla! Hun havde en fest i ringen, og hun var vild med at være der - så vild, at det meste foregik enten hoppende eller på 2 ben. Tossede, lille, skønne kræ 💜 Nogle af de øvelser, som ellers plejer at sidde i skabet, var knapt så imponerende, mens de nye, som vi har knoklet med at få lært, gik supergodt - det viser vist bare, at det kan betale sig at træne.


Vi brugte ventetiden, indtil prømieoverrækkelsen, på at træne ro

Og mere ro! Det er tiltrængt for den lille loppe!

Efter færdighedsprøverne var der præmieoverrækkelse, og Selma havde bestået FP1 med 4,1 point ud af 5,0.

Resten af dagen bruge jeg som dommerføl, og jeg kom ikke sovende til tjansen i dag! Jeg var med i alle klasser med undtagelse af HTM1, hvor jeg lige skulle have installeret Selma i bilen, og træningsklasse 2 og 3. Det var en hård, men utrolig lærerig dag - rigtig, rigtig fedt!


På vej hjem stoppede vi, så Selma kunne få kludtet lidt mere energi af


Vel hjemme efter en lang, begivenhedsrig, hyggelig og lærerig dag.


Dygtigste pige

Bestået med 4,1 point

Kommentarer

Populære opslag