Selmas første uofficielle nose work-konkurrence

Søndag stod den på Selmas første uofficielle konkurrence i nose work og min første mulighed for at gå med som "dommerføl".
Prøven blev afholdt af Tina hos Hougaard og Hund og med Lonni som dommer - supergodt tilrettelagt prøve med dejligt vejr, godt selskab, god stemning, gode søg, fotograf og flotte sponsorpræmier fra Trenddog.

Selma og jeg var på som nummer 1, så jeg havde muligheden for efterfølgende at gå med sammen med Lonni, så efter velkomst og banegennemgang, gjorde jeg Selma klar, og vi lagde ud med beholdersøg og indendørssøg. Beholdersøget klarede Selma på 6 sekunder (ud af tilladte 90 sekunder) og med 0 fejl - så langt så godt, specielt fordi jeg var en anelse nervøs for de pizzakasser, der udgjorde beholderne. Indendørssøget blev klaret på 40,12 sekunder (ud af tilladte 150 sekunder) og igen med 0 fejl - topfed start på dagen!
Selma kom i bilen, og jeg gik med på resten af søgene sammen med Lonni (og Aino, da hun havde været på med Saga)
Da alle indendørssøgene var klaret, gik vi direkte videre med først udendørssøg, som Selma faldt på 37,63 sekunder (ud af tilladte 150 sekunder) og med 0 fejl, og dernæst køretøjssøg, som blev klaret på 10,78 sekunder (ud af tilladte 120 sekunder) og igen med 0 fejl.
Wauw, mor var stolt af sin bette Minimyre! Uanset hvordan placering ellers ville blive, så var jeg superglad for og stolt over, at Selma lavede 100 point og 0 fejl i sin allerførste nose workprøve.
Igen kom Selma i bilen, og jeg sluttede mig til Lonni og gik med på resten af søgene. Det var superinteressant og lærerigt at få lov at gå med som føl, og det var bestemt en stor bonus, at Aino også gik med, da vi kunne vende nogle ting undervejs, hvor vi i sagens natur ikke kunne tale med Lonni.
Så alt i alt en meget lærerig dag både som hundefører og som dommer - præmieoverrækkelsen gjorde heller ikke dagen dårligere: Med sine 100 point og 0 fejl i tiden 1 minut og 34 sekunder blev Selma placeret som nummer 4 ud af 20, og hun vandt for hurtigste tid i køretøjssøget. Det er svært at få armene ned efter sådan en dag!


Sejeste SuperSelma

Min skønneste lille babystjerne


Jeg glæder mig til at se billederne fra PJH Foto v/Pernille Jelvard Hyldeqvist, og jeg glæder mig til meget mere nose work - både som dommer og som deltager!

Kommentarer

Populære opslag