Sporprøve ved Vallø Gods

Søndag morgen var der afgang til sporprøve ved Vallø Gods - Selma skulle gå 400 m/20 t spor.
Terrierklubben stod for arrangementet, Leif Stonor var dommer, og Jane og Niels var stifindere.

Dagen startede med fælles morgenmad, og da der ud af de 8 spor var 5 forskellige slags, var der ikke så meget lodtrækning mellem dem, men i stedet blev der trukket lod om rækkefølgen, og her trak jeg nr 7 ud af 8. Det var lidt øv - jeg er ikke god til at vente så længe, men det var heldigvis hyggeligt selskab, og vi havde både kaffe og indendørs faciliteter til rådighed.

Kl.13 blev jeg endelig hentet og skulle køre ud til sporet - det viste sig dog at være lige vel tidligt, da jeg endte med at sidde og vente i bilen i yderligere en times tid.

Det blev endelig vores tur! Vi fik anvist kassen, Selma fandt og markerede anskudsstedet ret hurtigt, og begyndte at gå derud af. Ret hurtigt satte hun sig ned og fik ordnet både det ene og det andet (hun var luftet af, men eftersom vi igen skulle vente 1 time ude ved sporet, var hun ikke helt nyluftet længere) 
Jeg valgte at gå tilbage og starte op igen ved anskudsstedet. Jeg havde ikke markeret det - det har jeg lært til næste gang, men da det er første gang, hun har markeret så flot, og første gang jeg har set schweiss i kassen, har jeg ikke erfaring med markering - men Selma fandt det også selv fint igen. Derefter gik det noget flakkende og hurtigt, indtil vi fik første tab, videre, igen noget rodet og hurtigt, indtil andet tab. Derfra gik det egentlig ok, og da vi på et tidspunkt kom op på en højning med en masse tørt kvas, hvor et egentlig burde have været svært, gik det rigtig fint og roligt - så det var vel ca. de sidste 150 meter, der var ok sporarbejde, resten var noget rod og alt for hurtigt, men det passer nok meget godt med, at hun var ved at have brugt toppen af energien på det tidspunkt.
Endelig nåede vi ned til skindet - efter en lille times tid! På det tidspunkt havde jeg grene i håret, åben jakke og næsten damp stående ud af begge ører... Aldrig har jeg knoklet så meget, lært så meget eller været så glad for den 3.præmiering, vi fik.

Jeg satte mig ned med Selma rigtig mange gange undervejs, og det hjalp da også at få ro på, men det generelle problem er, at det går alt for stærkt. Flere gange kunne jeg se, at hun gerne ville gå på vildt, da hun løftede hovedet og vejrede - så langt, så godt! Men de gange hun gik af, kunne jeg (selvfølgelig) ikke se det, og hvad hun præcis har gået på, er svært at sige.

Leifs kommentar var, at Selma er en hund, der rigtig gerne vil arbejde, og at hun har en rigtig god kondition - hun kunne sagtens have fortsat og ville da også gerne grave efter mus, mens vi fik kritikken, og da hun kom ud til bilen, ville hun gerne lige have været en tur i skoven. Derudover kommenterede han hendes tempo, der er alt, alt for højt, men det var ingen overraskelse.
Leif foreslog, at jeg laver spor, der går lige ud, og hvis Selma enten går for stærkt eller går fra/på vildt, så sætter jeg hende af og lader hende vente, til jeg melder klar igen. Hans erfaring er, at de bliver trætte at at blive stoppet hele tiden og derfor hurtigt "retter ind", så det vil jeg uden tvivl afprøve - træningsplanen må ændres!
Hvis vi får styr på tempoet, mener Leif helt sikker, vi nok skal nå langt, da hun er en lovende hund, den bette fis.
Vi fik vores to grene, hvoraf min var størst - det har jeg alligevel aldrig prøvet før! Men der var ros til føreren for at træffe gode beslutninger undervejs, f.eks. da jeg valgt at gå tilbage til anskudsstedet og starte forfra.

Nu er mit dilemma, at jeg har fået plads på en Ruhårsprøve på lørdag i Kalundborg (hvor der efter sigende er vanvittigt meget kronvildt) - skal jeg tage den og håbe på det bedste, eller prøve at afmelde, såfremt der er venteliste naturligvis, og i stedet få trænet noget af ovenstående, før jeg går til prøve igen....


Superseje lille SuperSelma


Da vi efter fælles frokost, som var blevet eftermiddagsmad, og præmieoverrækkelse kørte hjem efter en meget lang dag, var det med en rigtig god fornemmelse.
Jeg var stolt over min egen præstation, stolt over min lille knokler og glad for al den læring, jeg kunne tage med hjem efter en dejlig dag i Terrierklubben.

Træningsplan 3 - version 2 er nu på plads og kan ses her.

Kommentarer

Populære indlæg