Molly 4 år

Sødeste, fineste, mildeste, blideste, dygtigste Mollymusen bliver 4 år i dag.


Molly 4 år


FIRE ÅR?! Det er jo helt vildt... Hvor blev tiden lige af? Tiden er fløjet af sted, vi har nået og prøvet ufattelig meget, og Molly er så integreret en del af vores familie og ikke mindst af min hverdag, at jeg næsten ikke kan forstå, at hun ikke har været hos os altid.
Endnu mere vildt er det at tænke på, at jeg for 4½ år siden slet ikke ville have hund - om jeg fatter det den dag i dag!
Mit liv blev i dén grad beriget den dag, vi for knapt 4 år siden hentede den lille sorte skønhed på Lolland - siden da er det gået slag i slag.


Sødeste, lille babyhund 8 uger gammel


Betingelsen var, at Thomas skulle støvsuge hver dag OG gå til træning med Molly! Så var den ikke længere... Første gang på hvalpeholdet kunne Thomas ikke, og jeg tog af sted - and the rest is history - og i dag er jeg fløjtende ligeglad med snavs og hundehår.

Molly har været og er min bedste læremester: Vi har prøvet ufattelig mange ting, hun er med på alt, og hun synes alt, jeg finder på, er sjovt - hun er virkelig en drøm at arbejde med.

Der er mange ting, Molly både har elsket og har været fantastisk god til, og jeg har flere gange troet, at vi havde fundet vores rette hylde: Agility, schweissspor, HTM, nose work og meget mere.
Agility er lagt på hylde pga min ryg, schweissspor er sat på pause pga nødvendige prioriteringer, mens vi virkelig har fundet vores plads i HTM/freestyle og nose work.


Scweissprøve

Nose work

Freestyle klasse 2


Inden vi skulle til påskefrokostklassefest i Camilles klasse, nåede Molly at få sin gave, og begge pigerne fik en portionsanrettet lagkage.

Halsbåndet skal bruges til nose work, og det er lavet i samme farver som resten af hendes "nose work-tøj".



Fødselsdagsbarnet i nose workhalsbåndet


Lagkagerne blev af leverpostejsgufbunde og lagt sammen med fiskepostej, tørfoder, agurk, gulerod og pyntet med pølse, gulerod, tørfoder og en æggeblomme - hvem sagde forkælede hundepiger?


Lag 1

Lag 2

Færdig lagkage

Velbekomme

Kommentarer

Populære opslag