Leg og motivation
I går stod den egentlig på træning med Liv og krøllerne i Undinehallen, men de måtte aflyse, så tøserne og jeg tog af sted alene, men inden da fik jeg en god snak med Liv. Jeg fik sat nogle tanker på plads og fik lagt en plan for dagens træning med Molly hos Johanna, og den snak kom til at afspejle sig i træningen i går.
Selma og jeg lagde ud med at træne ren motivation og leg til vores musik, og hold nu op en fest, vi havde - det nye, gamle legetøj, jeg havde fundet frem, var et kæmpe hit!!
Selma og jeg lagde ud med at træne ren motivation og leg til vores musik, og hold nu op en fest, vi havde - det nye, gamle legetøj, jeg havde fundet frem, var et kæmpe hit!!
Derefter fik Molly en tur magen til - ren leg, motivation og glæde til musikken, og hold nu op, hvor var hun glad. Hun var ét stort smil bagefter.
Derefter fik begge tøser en pause, mens jeg lyttede til og prøvede nogle ting af til vores kommende FS2 musik. Jeg synes, jeg kom et godt stykke videre, og fik lyst til at prøve noget af det af med Selma, så det gjorde jeg bagefter, og det jeg så, bekræftede heldigvis mine tanker og idéer.
Til sidst fik Molly og jeg trænet lidt positioner - primært på hovedet i sidelæns, som vi arbejdede med hos Anja forleden dag, men også lidt fremad.
Og så sluttede vi ellers af og kørte hjem, hvor vi fik lavet lidt coretræning, før vi splattede ud på hhv gulv og i sofa.
Kommentarer
Send en kommentar