Når både træning og tanker falder på plads - mere om mål

I dag havde tøserne og jeg en træningsaftale med Jennifer, Jaxon og Bianca i Undinehallen.

Udover at træne sammen, havde vi aftalt at få talt om vores mål efter træningen i mandags, og de mål, der ikke var klare for mig, da vi kom, stod lysende klare for mig efter dagens træning og snak, og blev derfor defineret endnu nærmere og er nu klar: Mål for Molly

Efter træningen i går, lidt facebook-skriverier her til morgen og en indledende snak med Jennifer, stod det klart for mig, at jeg blev nødt til at være meget firkantet i forhold til mål for at komme udover kun at gå 2 meter og udelukkende til siden. Så efter opvarmning med lidt nørderi i vores 2 positioner og et par 8-taller besluttede jeg mig for at opmåle 3 meter, som vi skulle gå fremad - med belønning og med sidelæns som opvarmning. Og vi gjorde det!!! Helt uden at der skete noget slemt... Det var der, det gik op for mig, at jeg bliver nødt til forud for hver eneste træning af sætte mig et mål for, hvor langt vi går i de enkelte positioner. Så sådan bliver det fremadrettet!!




Med Selma fik jeg trænet starten igen, og fik her belønnet de punkter, jeg i går identificerede som de svageste, og det fik vi umiddelbart rettet ret hurtigt op på.
Derefter fik vi igen trænet på indtagelse af follow - absolut favorit i øjeblikket! Jeg elsker at se den måde, Selma problemløser på, og den intensitet og position, hun har, når hun kommer rigtigt ind.
Vi arbejdede igen i dag på øvelserne på baljen og selvkontrollen samt signalforståelsen med den, og vi kunne i dag udvide med flere øvelser, fordi det begynder at falde rigtig fint på plads.




Molly kom på igen, og vi fik arbejdet med den nye position. Bare siden i går kan jeg mærke en forskel på hendes forståelse for, hvordan hun skal stå, og hvordan hun skal komme ind i positionen - gotta love it!!!

Resten af dagen er gået med forberedelse til vores Nose Work for sjov arrangement i morgen, og jeg er langt fra færdig, men trængte til en lille pause. Det gjorde tøserne vist også...




Kommentarer